277 / 646
Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh. 2 7 1
allerunderdanigst forestillet Deres Kongl. Majt., om ikke
Ekserceringen efterdags maatte henlægges fra Søndagene
til [andre] Fest- og Helligdage«; denne Ændring kom
ikke til Udførelse; men Listen over de Fest- og Hellig
dage, som Gejstligheden bringer i Forslag, er betegnende
for det store Antal Helligdage, man havde dengang
fremfor nu. De foreslaaede Ekserceringsdage var føl
gende :
Alle Helgensdag d. 1. November, Tredie Juledag,
Nytaarsdag, Hellig Tre Kongers Dag, Kyndelmisse, Tak
sigelsens Fest d. 11. Februar, Tredie Paaskedag, Marie
Bebudelses Dag, Himmelfarts Dag, Tredie Pintsedag,
Set. Hans Dag, Marie Besøgelses Dag d. 2. Juli og
Mikkelsdag. Endvidere Onsdagen efter Fastelavns Søn
dag og de to første Onsdage derefter i Fasten, samt fire
Onsdage af dem, hvorpaa Maaneds Bededagene holdes,
— i alt 20 Dage om Aaret.
Med Tjenstdygtigheden var det ikke taget saa nøje.
Enhver Karl, som Godsejeren præsenterede, skulde an
tages paa Sessionen, naar blot han havde sunde Lem
mer og var af den Højde, at han kunde se over sit
Gevær. Men sidstnævnte Bestemmelse, der findes i en
Forordning af 30. Jun i 1741, viste sig snart at være
lidt for løs, da ikke alle Geværer var lige lange, og et
Par Maaneder senere maatte den forklares nærmere, da
»Os underdanigst er bleven berettet, at man til saadant
Brug paa somme Steder betjener sig af længere og paa
andre Steder af kortere Gevær end sædvanligt«. Det
fastsættes derfor, »at det Gevær, som hertil maa bruges,
skal akkurat være 2 Alen 9 Tommer sjællandsk Maal
langt og med Kolben sættes paa Jorden lige for den
Karl, som til Indrulleringen præsenteres; og dersom
han da i det mindste er af den Højde, at han uden
Sko og paa bare Fødder i lige Linie kan se over Ge
været, og derhos haver sunde Lemmer, maa han som