451 / 646
Københavns Slot og Slotsholmene
445
Senere, i 1619 og følgende Aar, inddæmmedes det
Areal, som nu indtages af Børsen og Nybørs, og derved
fik Slotsholmen ogsaa overfor Bremerholm omtrent det
Omrids, den nu har.
Ved Opfyldningen angaaende Tøjhuset og Proviant-
gaarden synes derimod ifølge Kortet af 1660 Christian
IV.s Opfyldning ikke at have strakt sig langt udenfor
Tøjhuset paa dettes v. Side, og Linien mod nuværende
Frederiksholms Kanal vendte ud mod aabent Vand.
Slottet, der endnu i Christian III.s Tid havde været
forsynet med Fæstningsværker, var i Christian IV.s
ikke omgivet af Mure eller andre Forskansninger, kun
af en Grav, om hvilken der 1616/17 blev anbragt et
Stakit (Palissader). Derimod befæstede han selve Slots
holmen. Flere Runddele eller Bastioner blev byggede i
dens Yderkanter. 1607/08 blev der lagt Grund til en
Runddel ud for Slotsherrens Stald. Det maa have været
den, som fandtes omtrent ved den nuværende Marmor
bro, men i øvrigt ellers ikke findes omtalt. Samme Aar
ses der at være begyndt paa en Runddel ude paa Spid
sen af den foran nævnte Halvø, hvor der da endnu
laa et kongeligt Svovlhus og en Vejrmølle, som var
bleven paa ny opført 1603. Der siges nemlig 1607/08,
at der blev lagt Grundvold til den Runddel, Kongen
vilde lade lægge i Stranden bag Svovlhuset, og der blev
1608 nedrammet Pæle i den Anledning. Svovlhuset maa
formodes nedrevet kort efter; thi der tales det næste Aar
om den Runddel, som skulde opmures, hvor det gamle
Svovllius stod. Den laa dog kun uforandret til 1616, da
man begyndte at forsyne den med Tag, og 1619 bestem
tes den til Bryghus. Endvidere nævnes 1622/23 en
Runddel ved Skarnholmen.
Yderligere blev Slotsholmen næsten paa alle Sider
omgiven af Mure eller nogle Steder Plankeværker, saa
at den næsten kunde betragtes som aflukket.