454 / 646
448
Københavns Slot og Slotsholmene
de indersfe Sider af de 2 Pavilloner med flade Tage,
der springer frem som en Begrænsning af Slotsgaarden
i det nuværende Christiansborg.
Hovedforbindelsen med Yderverdenen dannedes af
en indre Port, en Bro og en ydre Portbygning, der
fandtes tæt ved Blaataarn paa Slottets s.ø. Side og vendte
ud imod Slotspladsen.
Det Hus, der nærmest stødte op til Blaataarn paa
dettes s. Side, er kaldt Kongefløjen. Nærmest dette, med
et Taarn, Drabanttaarnet, i Sammenstødspunktet i den
indre Slotsgaard, laa Drabantsalsfløjen. Det følgende
Hus paa Slottets s. Side indeholdt Kirken og havde i
den indre Slotsgaard et Taarn, der er kaldt Kirketaar-
net. Huset i det v. Hjørne indeholdt Køkkenet. Derpaa
fulgte mod NV Riddersalsfløjen, og endelig sluttede det
Hus, der er kaldt Raadstuefløjen, sig til Blaataarn paa
dettes n.v. Side.
Det ydre Omrids var meget uregelmæssigt. Mange
af dets Linier var noget buede, og paa de fleste af dem
fandtes udvendige Modstandspiller.
Kongefløjen var ca. 60 Alen bred, noget bredere
end de øvrige Dele, med Undtagelse af Riddersalsfløjen,
der omtrent havde samme Bredde. Paa Kongefløjens
ydre Side sprang et Taarn frem tæt ved Indgangen til
Slottet, og ligeledes afsluttedes dens Ydre, samt den
nærmest liggende Del af Drabantsalsfløjen, med et Taarn,
der vendte ud mod Proviantgaarden. Endelig sprang
ogsaa et Slags Taarn frem fra Køkkenfløjen. Paa Blaa-
taarnets udvendige Side var der vistnok allerede da en
Slags Svalegang højt over Taarnets Grundlinie, stivet af
med skraa Bjælker. Højt oppe paa Taarnet fandtes et
Ur, der 1642 bestemtes til Normalur for København.
Taarnet havde et pragtfuldt Spir, Riddersalsfløjen ud
vendig en.høj, trappeformet Gavl og nedenfor denne i