457 / 646
Københavns Slot og Slotsholmene
451
mer eller Gemak med 3 tilstødende Værelser1), Kongens
Skrædderkammer, Kongens Drejerkammer, endvidere
hans Sengekammer, hans Svendekammer, hans Drenge
kammer og David Kammertjeners Kammer, endelig og-
saa hans Postejkammer.
Kongens Lejlighed indbefattede et Værelse i den
taarnagtige Bygning, der fandtes ved Siden afBlaataarn.
Værelset i dette rnaa vel have været det samme, som
den »Runddel«, i hvilken Kongen plejede at skrive, og
som nævnes 1635. Sandsynligvis har det ogsaa været
Sengekamret, i hvilken Kongen sad, naar Karl v. Man-
deres malede ham, og vel ogsaa det Kongens ottekan
tede Gemak (med Forstue), der nævnes 1635/36.
1624/25 siges der at være lavet en Gang fra Kon
gens Gemak »ind i Taarnet«, men ikke hvilket Taarn.
Der synes at være en Uoverensstemmelse angaaende
Beliggenheden af Kongens eget Gemak, med mindre en
Omflytning af dette har fundet Sted i Christian IV.s
Tid. I Almindelighed antages, saaledes hos Andersen,
at Kongens Kammer befandt sig i den Side af hans
Værelser, der stødte op til Taarnet ved Siden af Blaa-
taarn ; men i Lensregnskabet 1603/04 nævnes Kongens
eget Gemak »under Drejerkamret«, hvori Dronningen
blev lagt i Barselsang, da Prins Christian fødtes, og
Drejerkamret synes stedse at have været i det Taarn,
der vendte ud mod Proviantgaarden.
Som henhørende til Dronningens Bolig, der laa i
Kongefløjen, men modsat Kongens ud imod Slotsgaar-
den, nævnes: Dronningens Kammer eller Gemak, vistnok
0 Disse Værelser maa formodes at have været dem, som hos
Andersen kaldes 1. Forgemak, 2. Forgemak og Avdienssalen.
Kongens Tildeling af Ridderværdigheden til 12 Adelsmænd, som
udgjorde en Del af Festlighederne ved Prinsens Bryllup 1634, fore
gik ifølge nogle af Beretningerne om Brylluppet i Kongens Forgemak,
men ifølge Slanges Christian IV.s Historie i Riddersalen.
29*