459 / 646
Københavns Slot og Slotsholmene
453
Slotsherrens Stue og Kammer, hans Sengekammer,
Rustkammer, Skrædderkammer, Køkken, Postejkammer
og Borgestue1).
Dertil kom Slotsskriverens Stue og
Slotsfogdens Kammer. Det sidste laa ifølge Andersen i
Drabantsalsfløjen, formodentlig har Slotsherrens Lejlig-
ved været i denne. Her laa ogsaa Slottets Borgestue.
1603 nævnes 4 Jomfrukamre, i hvilke de fremmede
Gæster fik Ophold2).
I Ki r k e f l ø j en fandtes Kirken i Bygningens 3. Etage.
Kirken havde et Alter og et Orgel, men var ikke særlig
smykket med Malerier eller paa anden Maade. Kongens
Stol var ganske simpel.
I Kø k k e n f l ø j e n , der menes at have været den æld
ste Del af Slottet, laa Kokkenerne, deriblandt Ridder
køkkenet og Hertug Christians Køkken. Her maa for
modentlig ogsaa de andre særskilt benævnte Køkkener
have været: Dronningens Køkken, der nævnes i Inven-
teriet 1638, Herrekøkkenet, der nævnes i Inventariet
1641. Det maa undertiden have skortet paa Plads i
Køkkenet, thi 1647 fik Teltmageren Ordre til at forfær
dige et Telt, der skulde opsættes foran Køkkenet til at
rette an i. I Køkkenet synes der at have været en Po
stejovn, og udenfor Køkkenfløjen fandtes en Brønd, den
i vor Tid saakaldte Absalons Brønd. I Køkkenfløjen
maa vistnok Bryggeriet, der synes at være blevet ny
istandsat 1599, og Bageriet have været.
I R i d d e r s a l s f l ø j e n fandtes øverst Riddersalen eller,
som den i Christian IV.s Tid som oftest kaldtes, den
lange Sal, underliden ogsaa den store. Den var ifølge
Maalene hos Andersen 64 Alen lang og 26 bred. I
Stueetagen fandtes mange mindre Værelser, især for
mere underordnede Hoffolk, af de i de anførte Regn-
J) I Inventarielisterne 1641 og 1649 nævnes Slotsherrens Kælder
under Fadehursstuen.
2) I Inventariet 1638 nævnes kun 2 Jomfrukamre.