Københavns Slot og Slotsholmene
459
og Drenge var
8
, Dronningens 7 og Rustvogndriverne
ligeledes 7. Af Vogne var der: Kongens egen Vogn,
hans Sengevogn, Køkkenvogn, Kældervogn og
1
Stald
vogn i den lille Stald, Dronningens lille Vogn med 3
Heste,
2
Jomfruvogne,
1
Pigevogn og
1
Sengevogn, de
fleste forspændte med 4 og
6
Heste. 1602/03 nævnes
desuden Kuskestalden og Jægermesterens Stald, samt
Rustkammeret over Kongens Stald. 1603/04 ogsaa Mul
æsler og 1611/12 en Æselsrøgter.
Senere træffes endnu flere Stalde nævnede, saaledes
Prinsens rejsige Stald og Hofmesterindens Stald, Arbejds
hestestalden og Posthestestalden. I Prinsens rejsige Stald
var der 1629/30
1
Livkarl, 3 rejsige Knægte og
6
Stald
drenge, i Hertug Ulriks rejsige Stald kun 1 Livkarl og
3 Stalddrenge, saa at disse Stalde næppe ha r hørt til de
større.
Paa Kortet af 1599 findes der S.V. for Slottet noget,
der synes at være en lang zikzakformet Række af Byg
ninger langs Kanten af det aabne Vand, som den Gang
udgiorde Grænsen for Slotsholmen paa denne Side. Det
kan vistnok formodes at have forestillet den lange Stald
tillige med flere andre mindre af de foran nævnte. Be
liggenheden synes ogsaa meget forenelig med Beretnin
gen i 1599 om, at Kongens Stald maatte istandsættes af
Glarmestrene, da de store Stykker blev affyrede, og at
en Del af Taget over den lange Stald faldt ned, da
Kongen beskød et nyt Stykke; thi disse Skydninger kan
blot være foregaaede ved Stranden udenfor Christian
III.s Tøjhus eller det nærliggende senere Tøjhus, hvor
Christian IV jævnlig foretog Skydeøvelser. I selve Tøj
huset (Christian III.s), der jo laa tæt ved den s. Ende
af, hvad der nys er formodet at have været den lange
Stald, udskød Kongen 1601/02
6
Vinduer. 1602/03 næv
nes ogsaa et Plankeværk mellem Tøjhuset og den lange
Stald.