HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Slot og Slotsholmene

457

formodes, hvis det da ikke er Slotsherrens Skrivestue,

holdtes der paa Loftet Fjerkræ i Fo rraad1).

Porten i selve Slottets Hovedbygning kaldtes den

øverste Port, og den, som fandtes i det alene liggende

Hus foran Broen, den nederste. 1599 tales der om Ar

bejde paa Vindebroen mellem begge Slotsportene. Bunt

mageren, som ogsaa opbevarede Kongens Pelsværk,

havde et særligt Kammer over den nederste (underste)

Port. Tilsvarende nævnes 1601/02 et Kammer over den

øverste Port; men uden at det siges, hvem der benyt

tede det.

Et Par Steder er der Tale om »Hemmeligheder«,

saaledes en ved Fadebursstuen og en til Herremændene

i Kancelliet. 1622/23 opmuredes ogsaa en Hemmelighed

ved Enden af det nye Kancelli.

Belysningen paa Hovedtilgangene til Slottet tilveje

bragtes ved Hjælp af Lygter. Der nævnes Lygter paa

den store Vindeltrappe, formodentlig de samme, der fin

des kaldt Lygterne paa Kongens Trappe, hvorved vel

maa forstaas Vindeltrappen i Drabanttaarnet, en Lygte

i Gangen udenfor Kancelliet, Lygten i den øverste Port

(Vagtlygten i Slottets Port). Der nævnes ogsaa 5 Horn

lygter, som Instrumentisten Hans Karckhoff og hans

*) I Regnskabet 1617/18 nævnes første Gang Fru Kirstine Munks

Kammer. Overensstemmende med, at Christian IV.s Ægteskab med

hende, der blev indgaaet ^ ta a rsa ften 1615, i den første Tid skulde

holdes hemmeligt, findes hendes Opholdssted paa Slottet i 1616 kaldt

Jomfru Kirstens Kammer, og endnu 1616/17 siges, at Jomfru Kirstens

Skrædder havde faaet Papir og Bøger til Fremstilling af Mønstre.

Baade hun og hendes Moder synes at have haft Folk og Tjenere paa

Slottet.

I Inventariet 1638 nævnes ogsaa uden Angivelse af Beliggen

heden den engelske Gesandts Gemak, den spanske Gesandts i Rund

delen, det franske Gemak, Fru Vibekes Sovekammer og Prinsessens

Gemak (Prins Christians Gemalindes).