464 / 646
Københavns Slot og Slotsholmene
Folk skulde have at se ved, naar de Aften og Morgen
skulde blæse i Taa rne t1).
1614/15 siges, at der var en stor Lygte med 4 Piber
i Slottets Port; den skulde bruges, naar fremmede Folk
fulgtes hjem om Aftenen. Der tales om en Lygte paa
Trappen udenfor Rentekammeret, 1624/25 ogsaa om en
Lygte, som Rentemesteren brugte om Vinteren i Kam
meret.
Sin Vandtilførsel fik Slottet i Regyndelsen af Chri
stian IV.s Tid fra Vandkunsten i København. Denne
var i Uorden fra Sept. til Novb. 1603.
Afløbsrenderne maatte efter Rarsiet 1603 renses af
Kobber- og Blytækkere for den Urenlighed, der var
bleven udkastet i dem fra adskillige Gemakker og havde
forstoppet dem.
Paa Lofterne opbevaredes det Korn, som kom ind
fra Lenet og var henvist til Slottet. Stundom findes Be
taling udredet til Plidskarle, som kastede Kornet.
4.
Blandt de mange Lokaliteter udenfor Hovedbygnin
gen fandtes der efter Navnene at dømme mange Stalde,
dog maa det ikke overses, at flere forskellige Navne
kunde gælde én og samme Stald. 1599 nævnes: Kongens
store Stald, Kongens lille Stald, Kongens lange Stald,
Slotsherrens Stald, Staldmesterens Stald og Rustvogn
stalden. 1601/02 Kongens Livstald, Hertug Ulriks Stald,
den lille Rustvognstald, den lange rejsige Stald og den
lille rejsige Stald. I den lange rejsige Stald var der da
33 Svende,
6
Smede og 5 Drenge, i den lille 9 Svende
og 5 Drenge. Samtidig angives, at Kongens Vognsvende
0 Taarnmanden paa Slottet skulde i Reglen blæse fra Taarnet
om Morgenen Kl. 5, derpaa Kl. 10 Fra.; Kl. 5 Em. til Aftens Maal-
tid og Kl. 7 til Godnat.