461 / 646
Københavns Slot og Slotsholmene
455
Om R a a d s t u e f l ø j e n siges der i Encomion, at
mellem Riddersalsfløjen og Porten (snarere Rlaataarn)
var der et Hus, hvor i fordums Tid Rigens Hofmester,
Statholderen og Rigens Raads Forsamlingssal havde
ligget, og derover var tilforn det danske og tyske Kan
celli. Bygningen havde ikke flere øvre Etager. Det hed
der 1635, at en Bagdør Ira Kongens Værelser førte ud
til Gangen til det gamle Kancelli; dette synes at tyde
paa, at Kancellierne i en ældre Tid har ligget i Nær
heden af Kongens Værelser. Derfra maa de saa være
flyttede over til Raadstuefløjen allerede før 1601/02, da
der siges, at de var ved Blaataarn; men her forblev de
ikke længe; 1619 flyttedes de ud af Slottet til den Byg
ning overfor Boldhusgade, hvor Toldboden hidtil havde
været, medens denne flyttedes hen til det Sted, hvor nu
Koret i Holmens Kirke er. Rentekammeret befandt sig,
vistnok fra Frederik II.s Tid, i den forrige Toldbod.
Samtidig med Kancelliet synes ogsaa Rigsraadets
Forsamlingssal at være flyttet ind i den nysnævnte Byg
ning, medens dog Retterting og Herredage stadig synes
holdte i Raadstuen paa selve Slottet. Denne Sal, der
var temmelig uregelmæssig formet, 26 Alen lang og 17
bred, findes nævnt i Lensregnskaberne tillige med Fo r
sige Bønderne paa Amager om at skaffe Ballast til Kongens Skibe og
anden Nødtørft. 1635 beskikkedes 1 Portner ved Højbro, som der
siges, hvorved der vel menes 1 Portner i nederste Port.
Om Forholdet mellem Slotsherren og Slotsfogden udstedtes der
1629 en Instruks, af hvilken det fremgaar, at den sidste havde at
varetage, hvad der angik Birkebønderne, samt Arbejds- og Vogn
hestene, og at han var den eneste Person, som maatte have Nøglen
til Kongens egne Gemakker.
Der findes udtalt 1620, at ikke faa af Slotsfolket og enkelte af
de andre Kongens Tjenere gav sig af med at drive borgerlig Næring,
deriblandt endog en Møntmester og en Renteskriver, uden at ville
deltage med de andre Box*gere i at gøre Vagt og med dem tage Del
i Byens Tynge.