Københavns Slot og Slotsholmene
447
tilhørende Henrik Müller eller, som Encomion beret
ter, store Købmandshuse, hvert med sit Pakhus ud mod
Kanalen, saa at Skibe bekvemt kunde lade og losse ved
dem. Der opførtes her ogsaa et grundmuret Hus for
Sukkerkompagniet, Sukkerhuset, og 1661 nævnes Salt
kompagniets Ejendom. 1647 blev endog selve Børsen
solgt til Købmanden Jakob Madsen. 1648 fik Henrik
Müller en Grund, hvor nu Ministerialbygningerne er, og
her byggede han et Boldhus og et Værtshus. Saaledes
fortsattes. Der anlagdes endog en Gade, vist paa Slottets
n.v. Side, og der indrettedes her enkelte industrielle
Etablissementer, saaledes en Bryggergaard og et Glas
brænderi. 1663 byggedes endog et Komoediehus, som
dog faa Aar efter blev nedrevet. Ifølge Beregningen over
Benovationsskatten 1661 var der ikke mindre end 22
Huse paa Slotsholmen, hvoraf 7 store med 30 Fag.
2
.
Hvad selve Slottet, der endnu i Kristoffer af Bayerns
Stadsret 1443 er kaldt Københavns Hus, angaar, da be
stod det som bekendt af en sammenbygget Masse af
6
Huse, der omsluttede en indre Slotsgaard, ca. 160 Alen
i Tværmaal, og sammen med disse desuden det meget
iøjnefaldende, firkantede Blaataarn, der vendte ud imod
Slotspladsen paa Slottets n.ø. Side og laa, omtrent hvor
nu den Slotskirken nærmeste Del af Christiansborg er.
Den hele Gruppe af Bygninger var omgiven af en
Grav, der tillige med Bygningerne indtog omtrent den
samme Plads som det nuværende Slot, dog saaledes, at
den ydre Gravrand gik næsten til det Sted, hvor nu
Frederik VII.s Statue staar, og paa den modsatte Side
omtrent 10 Alen ind imod den forrige Slotsgaard fra,
hvor den inderste Bække af Piller i Kolonnaden før
stod, d. v. s. 10 Alen indenfor en Linie, dragen mellem