205 / 269
bare paa G rund af Krigen, indsendes der i Fællesskab med øvrige Foreninger
af komm unalt ansatte paa Frederiksberg Andragende til Kommunalbestyrelsen
om T ilstaaelse af Dyrtidstillæg, men hele denne Udvikling, der var præget af
Krigens unorm ale Forhold, skal der ikke gaas nærmere ind paa her, dels fordi
Brandmændene blev behandlet paa lige Fod med øvrige frederiksbergske T jene-
stemænd, og dels fordi Dyrtidsydelserne i nogen G rad modsvarede dem, der
blev Københavner-Kollegerne til Del. I 1916 naaede m an en tilfredsstillende
Løsning paa en Sag, der i lang T id havde haft Medlemmernes udelte Interesse.
Det frederiksbergske Politi oppebar nemlig et vist aarligt Beløb i Støvlepenge,
mens Brandmændene, der vel nok var mere udsat for at faa Fodtøjet ødelagt,
ikke erho ld t noget udover en ringe Godtgørelse, hvis det under en Ildebrand
var gaaet særlig slemt ud over Støvlerne. Efter et energisk Arbejde fra O rgani
sationens Side lykkedes det til Slut at naa en O rdning med Udlevering af et
Par Støvler aarligt, det første Aar endog to Par. Paa Generalforsam lingen i
April 1917 oplyser Formanden, at et for lang T id siden indsendt Andragende
om at faa afskaffet Num rene paa Uniformens Skulderstropper omsider er imøde
kommet. Gennem K omm unalunionen indsendtes i Marts 1918 Andragende til
Kommunalbestyrelsen om Oprykning til højere Lønklasse af Reserveførere og
Forkuske. Andragendet resulterede i, at der fra Jan u a r 1919 blev ydet Reserve
førere og Forkuske et Løntillæg paa 200 Kr. aarlig paa alle L øn trin samt Chauf
førerne et T illæg paa 1 Kr. 20 Øre for hver Dag de tjenestegjorde som saadan,
dog m aatte denne Tillægsydelse ikke overstige 200 Kr. aarlig. Desuden forhøje
des Brandmændenes T im ebetaling for Ekstraarbejde paa Fridage til 85 Øre og
Betalingen for 24 T im ers Ekstravagt forhøjedes til 10 Kr.
Vi er herm ed naaet frem til de store Reformers T id , fra hvilken der først og
fremmest er G rund til at erindre om, at man ligesom i København indførte en
ændret T jenestetid ved Frederiksberg Brandvæsen. M an bibeholdt den 24
T imers T u rn u s og indførte — som i København — et Ekstrafridøgn i Løbet af
en 2 Ugers Periode. Derved bragtes den gennemsnitlige ugentlige T jenestetid
ned med 12 T im e r fra 84 til 72 T im er. Vagtinddelingen ordnedes dog paa en
anden Maade end i København. Hvad Lønreformen af 1919 angaar er der at
bemærke, at Frederiksberg Kommune under Forarbejderne til Omordningen af
Lønforholdene samarbejdede in tim t med det af Københavns Kommune nedsatte
Fællesudvalg, der beskæftigede sig med den københavnske Lømeform . I det nye
Lønregulativ, der fik V irkning fra 1. Oktober 1919, blev Lønningerne da ogsaa
de samme som for Københavner-Kollegerne, nem lig for Reserveførere, Forkuskc
og Chauffører: 4000 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 200 Kr. ind til 4400
Kr., og for Brandmænd og Kuske: 3600 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med
200 Kr. ind til 4000 Kr. Desuden fik Telegrafisterne et T illæg paa 100 Kr. aarlig.
Endvidere indførtes som i København » Tillæg for forskudt Arbejdstid« og Pen
sionsbestemmelserne og en Række alm indelige Regler i Personalvedtægten
blev saa nøje som muligt bragt i Overensstemmelse med den nye Statstjeneste
203