BrandmandenIFortidOgNutid

arbejdstim er, hvilket paa det T id sp u n k t betød 31 Kr. 80 Øre for Reserveførere

og 28 Kr. 80 Øre for B randmænd. Desuden blev den hidtidige M indstebetaling

lor T eatervagter forhøjet paa tilsvarende Maade som i København. Derimod

blev det ikke m uligt paa daværende T id sp u n k t at faa løst et Par af O rganisatio

nen rejste Spørgsmaal vedrørende Telegrafisternes Norm eringsforhold og T il

lægget for forskudt A rbejdstid, hvilket T illæg jo siden 1932 var ydet med af

rundede faste aarlige Beløb. Først efter at den københavnske Nyordning ved

rørende Tillægsgodtgørelsen for forskudt A rbejdstid var en Kendsgerning paa^

Forhandlingerne i Maj 1939.

Ved disse Fo rhandlinger fremsatte B randchefen et Forslag, der viste sig at

indeholde mange Bryderier for O rganisationen og den Medlemskreds, det angik.

Forslaget gik ud paa at yde et særligt T illæg, der skulde dække ikke alene Beta

lingen for forskudt A rbejdstid efter de københavnske Regler, men ogsaa det

Haandvæ rkertillæg, der h id til var ydet B randmænd og det Smudstillæg for

Værkstedsarbejde m. v., der var ydet Reserveførere m. fl. Endvidere skulde det

dække nogle Beløb, som Brandmændene oppebar for Kørsel med Hospitalets

Sygevogne, og de T illæg, der ydedes Telegrafister og enkelte andre som E rstat

ning for, at de ikke deltog i Teatervagttjeneste. Størrelsen af dette særlige Fil-

læg foreslog m an til 440 Kr. aarlig for Reserveførere og 2 Telegrafister, der forud

for deres F unk tion som saadan var i Lønklasse C 3, og til 400 Kr. for B rand

mænd. Det var ikke Hensigten at yde T illæget til Overchauffører, der frem tidig

blev placeret i C 3, medens m an vilde yde de allerede i denne Lønklasse ansatte

Chauffører og Overchauffører et Udligningstillæg som personligt T illæg. End

videre havde m an tænkt sig at omnormere 2 T elegrafister fra C 4 til C 3, saa-

ledes a t alle 4 T elegrafister blev norm eret i denne Lønklasse, samt at normere 2

B randmestre og 2 Reservebrandmestre mere, end man havde i Ø jeblikket. Des

uden var det en Forudsæ tning, at B randpersonalet indgik paa a t være til Raa-

dighed under Katastrofer eller meget store Ildeb rande ogsaa paa Fridage, og

m an tænkte sig at ordne dette paa den Maade, at Personalet fik H jemm epligt

Dagen forud for deres Vagtdag, ligesom det skulde indgaa paa, naar Forholdene

talte derfor, at lade sig overflytte fra Døgnvagttjeneste til Dagtjeneste med nær

mere fastsat Varsel. — O rganisationens Forhandlere tog straks A fstand fra deti

foreslaaede H jemm epligt og var iøvrigt ikke begejstrede for Forslaget, som i

sin H elhed var baseret paa en solidarisk —eller rettere sagt udlignende O rdning,

hvor man simpelthen gjorde op, hvad man skulde betale efter de hidtidige Reg

ler, naar disse skulde føres a jo u r paa visse Punkter, men O rdningen havde den

kedelige Baggrund, at det var B randmændene som kom til at yde det største

B idrag til den, da deres Særbetalinger jo gik ind i Pu ljen og blev delt med bl. a.

Brandmestre samt enkelte andre, som overhovedet ikke deltog i Udryknings

tjenesten eller havde Døgnvagt.

Med Hensyn til den foreslaaede H jemmepligt, afviste Frederiksberg-KoF

legerne ved et Møde som O rganisationen omgaaende indkaldte, enstemmigt

208