![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0248.jpg)
For Gentofte og Frederiksbergs Vedkommende blev der tru ffet lignende
O rdn inger med Oprettelsen af F ljæ lpebrandvagter og Besættelse af disse, ligesom
m an ogsaa her havde en Masse M erarbejde med de stadige Uddannelser af
C.B .-Brandmandskab.
Samtidig udviklede d er sig efterhaanden i Storkøbenhavn en mere og mere
organiseret Ffusvagtsordning, og ogsaa ved Uddannelsen af disse Flusvagter i
korte Kursus medvirkede det faste B randmandskab.
Man vil kunne forstaa, a t det efterhaanden tog et stærkt in d h u g i Brandmæn-
denes F ritid, og sammen med T eatertjenesten o. a. gjorde alle disse Foranstalt
ninger, at en B randm and efterhaanden ikke havde mange F riaftener til sin
Raadiglied. Og naar der en Gang imellem forstaaeligt nok knurredes over alle
disse Pligter og den urim eligt ringe Betaling herfor, var Svaret som oftest en
H entydning til »Borgerpligten« og »vi er alle i samme Baad» — Parolen, der
efterhaanden føltes som en fortærsket Frase.
Saaledes hengik de første af Besættelsesaarene med en stadig Udvidelse af
T jenesten , uden at man egentlig saa nogen praktisk Nytte af hele dette store
Apparat, og uden at der egentlig skete større Katastrofer, som krævede Indsats
af det iværksatte Beredskab udover, at der af og til fand t Overflyvninger Sted
af allierede Flyverstyrker, hvilket foranledigede Fremmøder paa H jæ lpevagter
og B randstationer. Men efterhaanden som Krigen i E uropa udviklede sig, og
Forholdet til Besættelsesmagten tilspidsedes, begyndte Sabotagerne a t tage Fart,
i Begyndelsen med mere eller m indre »Held«, idet m an fra Frihedsbevægelsen
manglede saavel E rfaringer og erfarent Mandskab hertil, som man velsagtens
ogsaa kun raadede over begrænsede Mængder af mere eller m indre virksomt
Sprængstof. T illige var der i Befolkningen delte M eninger om Sabotagernes Be
tydning og Berettigelse i den første T id , og der blev fra forskellig Side iværksat
en »Antisabotage«-Kampagne med den noksaa bekendte og berygtede »Redak
tør«
Krenchel
i Spidsen. Men efterhaanden gik det mere og mere op for Befolk
ningen, at Sabotagerne var en bedre og mere hensigtsmæssig Maade at bekæmpe
Besættelsesmagtens Forsøg paa at underlægge sig hele den danske Indu stri til
K rigsfabrikationen paa, end hvis Ødelæggelsen af samme Om fang skulde fore
tages fra Lu ften af de allierede Luftstyrker.
Det første Bevis for denne Anskuelse fik Københavns Befolkning med L u ft
angrebet paa Burmeister 8c W ains Maskinværksteder den 27. Ja n u a r 1943, hvor
d er fandt store Ødelæggelser Sted, uden at man egentlig lammede D riften paa
Maskinværkstederne i nogen katastrofal Grad. Ved dette L uftangreb var Ska
derne udenom saa mange og store, og afstedkom saa store Ødelæggelser baade
paa Beboelsesejendomme og andre Fabriker, at det slet ikke stod i noget rim e
lig t Forhold til den Skade, m an ved denne Lejlighed formaaede at tilføje Vær
nemagten.
Ved de herved opstaaede B rande paa Sukkerhuset og i Langebrogade samt
246