249 / 269
Skaderne i Islands Brygge-Kvarteret kom Brandvæsenet i København ud for en
af de første større Opgaver tinder Krigen. Og man saa da ogsaa her, at m an af
forskellige Aarsager, væsentligst vel Uerfarenheden med et saadant Luftangrebs
V irkninger samt en vis Ængstelse for at gribe en saadan ny S ituation an, satte
saa meget Materiel og Mandskab ind, at et evt. sam tidigt Angreb andet Sted
kunde have faaet slemme Følger. Men efterhaanden lærte man at tage den Slags
Sager mere roligt, og T id efter anden blev store Brande ren t Rutinearbejde.
Branden i Sukkerhuset, set fra Langebro.
Efter dette det første større Luftangreb paa København — der havde nogle
enkelte Gange før været nedkastet enkelte m indre B randbomber, uden at disse
havde foraarsaget større Skade — tog Sabotagevirksomheden rigtig Fart. Der gik
nu sjældent et Døgn hen, uden at der var større eller m indre Brande og Spræng
ninger, sommetider flere i samme Døgn. Og samtidig opstod Begrebet »Schal
burgtage«, Ødelæggelser iværksat af Tyskernes Haandlangere efter disses Ordre.
Mange Gange kunde det være vanskeligt at afgøre, om det var det ene eller det
andet, selv om Schalburgtagerne gerne var re ttet mod Objekter, der gjorde det
hele saa meningsløst, at m an straks var klar over, hvem der havde været paa Spil.
Modstanden mod Besættelsesmagten naaede sin Kulm ination i Folkestrejken
i Dagene 30. ju n i til 4. Ju li 1944. Det begyndte med, at Tyskerne paa G rund af
247