244 / 269
Brandvæsenet
U N D E R O G E F T E R S I D S T E
Verdenskrig
N aar m an læser de første Afsnit i nærværende Skrift, faar m an glimtvis In d
tryk af de B randkatastrofer, der gennem T id ern e har hærget Danmarks Hoved
stad, selvom det k u n er faa og k u n de allerstørste Ildebrande, der heri er om
ta lt specielt. Igennem T id e rn e har der selvfølgelig været mange og store Opga
ver for Hovedstadens Brandvæsener at løse, og m an h a r gjort det med mere
eller m indre H eld gennem de skiftende Epoker, alt afhængigt af, hvor godt eller
daarligt Korpsene h ar været organiserede og ledede eller forsynet med Materiel.
Det er klart, at eftersom Byen er vokset i Udstrækning og Indbyggertal, og i
T a k t med Industrialiseringen, stiger Faremom entet og herm ed Ildebrandene og
Udrykningerne talmæssigt, medens m an sam tidigt udvider og udvikler den fore
byggende Del af B randslukningstjenesten. Dette sidste er vel nok den ene af
Aarsagerne til, at eftersom T id e n gaar, bliver Katastrofernes
Omfang
m indre og
m indre, hvortil selvfølgelig de tekniske Frem skridt er den anden medvirkende
Faktor. I vort A arhundrede har m an saaledes ingen Eksempler paa de helt store
B randkatastrofer, som f. Eks. i 1728 og 1795, hvor hele Kvarterer lægges i Aske.
I vor T id salder faar en B rand i Hovedstaden sjældent eller aldrig Lov at brede
sig til mere end det oprindeligt antændte Objekt, medens m an indenfor de
seneste Aar har set Eksempler ude paa L andet og i m indre Landbebyggelser
paa, a t hele Landsbyer er blevet lagt øde, saaledes f. Eks. D rejø By for ikke saa
mange Aar siden.
For Hovedstadsbrandvæsenernes Vedkommende kan der indenfor de 50 Aar,
242