257 / 269
tuelt vilde overtage Ledelsen af disse. Men ret h u rtig t blev m an klar ovér, at
der foreløbig ikke var T a le om nogen Indgreb herfra, og und er hele Krigen
skete der med nogle faa Undtagelser in tet af denne Art, der havde nogen større
Betydning for Brandvæsenernes Arbejde. Værnemagten blandede sig ikke i
nævneværdig G rad i disses Sager, og m an forsøgte udad til at bevare Skinnet af,,
at Brandvæsenerne holdt sig paa neu tral G rund. Nogle enkelte Episoder fand t
dog Sted ved Brande i Havneom raaderne, hvor Tyskerne havde indsat en Ma-
rineofficer som Kommandant. Denne H erre var af et noget kolerisk T em p era
ment, og det hændte nogle Gange, naar der var Udrykning til Sabotagebrande
i Havnen, at h an beskyldte Brandvæsenets Personale for at staa i Ledtog med
Sabotørerne og for at de saboterede Slukningen, E t P ar Gange, — saaledes ved
B randen i det norske Skib »Urda« og ved en B rand i et af Værnemagtens Ma-
rinedepo ter paa Islands Plads — rekvirerede han Assistance fra den tyske Hær
og Flaade, men det kom aldrig saa vidt, at de kom i Arbejde, idet saavel Brand-
mændene som Havnearbejdere nægtede at arbejde sammen med disse, hvor
efter h an trak sine »Styrker« tilbage, men dog ikke uden at h an først havde
tru e t med baade A rrestation og Pensionering af B randmændene.
Det hændte ogsaa, at der fandt Razziaer Sted paa B randstationerne fra Ge-
stapos Side, saaledes da m an hentede Brandvæsenets Radioanlæg af Frygt for,
at m an skulde staa i Radioforbindelse med de allierede. Og mange Gange gik
Rygterne paa de lokale Telefoner, at der vilde blive foretaget Razziaer efter
illegale Skrifter og Personer, uden at det dog vist nogensinde blev til V irke
lighed.
N aar Forholdet til Besættelsesmagten i det store og hele for Brandvæsenernes
Vedkommende forblev saa forholdsvis uden større Gnidninger, kan m an til
Gengæld som tidligere nævnt ikke sige helt det samme om Forholdet til Tysker
nes H aandlangere, alle disse Korps, som efterhaanden oprettedes, saasom Som
merkorpset, Schalburgkorpset, H ipokorpset, S.D.-Korpset m. fl., og det hændte
ikke saa sjældent, at Brandvæsenets Personale stødte sammen med disse Korps’s
Mandskaber. Brandmændene blev af dem beskyldt for — og maaske ikke h elt
uden G rund - at staa i Ledtog med Sabotører og med Frihedsbevægelsen.
H ovedbrandstationen karakteriserede de som en »Sabotørrede«, og truede flere
Gange med, at de nok en Dag skulde rømme op i »Bulen«. Man forsøgte ogsaa
flere Gange at foretage A rrestationer paa B randstationerne, ja en Dag arreste
rede m an paa Hovedbrandstationen 10 C.B.-Brandmænd og lod dem und er Be
vogtning føre til Politigaarden, idet m an paastod, at der var blevet udleveret
Benzin til en illegal Persons Vogn, — hvilket forøvrigt var rigtigt. Kun ved
vagthavende Inspektørs Mellemkomst og ved H jæ lp fra en tysk Officer lykkedes
det at faa H ipoerne til at slippe de arresterede paa Vester Boulevard. Saaledes
opstod utallige og dagligt Skærmydsler med disse Forræderkorps’s Medlemmer,
og man hadede og frygtede disse asociale Individer mere end de egentlige
Tyskere, og lagde dem H indringer i Vejen, hvor m an kunde se sit Snit til det.
255