260 / 269
paa en nærmere opgivet Adresse. N aar Vognen naaede frem, viste »Barselspati
enten« sig at være nogle bevæbnede Mænd, der med Pistolerne anmodede M and
skabet om at foretage en eller anden T ran spo rt, og der var jo saa ikke andet at
gøre end at parere O rdre, hvilket m an ogsaa gjorde uden større Modvilje. Men
bagefter kunde det jo saa have sine Vanskeligheder at skrive R appo rten over en
saadan »Barselspatient«. Ogsaa mange saarede illegale Personer er med Ambu
lancefolkenes H jæ lp blevet skaffet bort til et sikkert Sted.
R en t politisk var Besættelsestiden og T id en um iddelbart forud herfor en
ret bevæget T id . B landt et saa stort Personale kunde det jo ikke undgaas, at
tier b land t de forskellige politiske Anskuelser ogsaa fandtes Repræ sentanter for
tlen nazistiske ideologi, selv om der b landt Hovedstadens Brandmænd kun
fandtes et ganske lille Faatal overbeviste Nazister. Men saa faa de var, kunde
det ikke undgaas, at Diskussioner kom i Gang, og mange Gange blev disse noget
hidsige. Efter den tyske Besættelse antog Diskussionerne en noget mere alvorlig
Form, og nogle enkelte nazistiske E lementer oplraadte saa provokerende, bl. a.
ved at benytte nazistisk Hilsen, forlange »Fædrelandet« indlagt i det daglige
Avishold og paa forskellige andre Maader, at det ikke kunde undgaa at skabe
Episoder. E fterhaanden frøs man denne lille Klike ud, og efter at et Par Stykker
havde m eldt sig henholdsvis til Regiment »Nordland«, hvor Vedkommende blev
sendt til Ukraine, og en til Schalburgkorpset, hvor han blev »Overvagtmester«,
fandtes kun en enkelt overbevist Nazist tilbage i Korpset. E fter K apitulationen
fik alle disse tre deres velfortjente Straf, ligesom nogle E lementer med m indre
god national Opførsel under Besættelsen fik deres Sag paadøm t ved de efter
Krigen oprettede T jenestemandsdomstole og blev døm t til Afsked. Kan man
end ikke sige noget godt om disse Mennesker, maa man i Retfærdighedens In te r
esse medgive dem, at de trods T ru sler herom aldrig angav nogen Kolleger eller
røbede T ing, som de i deres T jeneste ikke kunde undgaa at faa Kendskab til.
Et Kapitel for sig kan Problem et Brandvæsenernes Forsyning med Benzin
til Kørselen siges at være, og det maa siges til Ledelsens og de bevilgende Myn
digheders Ros, at de løste dette Problem med megen Sukces. Selv om man, for
et Syns Skyld vel nærmest, fik installeret Gasgenerator paa nogle enkelte Last
vogne, saa havde man dog under hele Krigen tilstrækkeligt med Benzin til at
opretholde hele Udrykningskørselen i norm alt Omfang. Hvorledes dette blev
gjort, er maaske noget af en Gaade, og særligt naar man tager i Betragtning, at
man i de sidste Krigsaar dagligt frygtede, at Tyskerne vilde beslaglægge de for-
haandenvæ rende Lagre. Man m aatte da ogsaa bruge utallige Kneb for at skjule
Lagrene ved dels at fylde Benzinen paa T rom ler og grave den ned forskellige
Steder i Byen, og dels at gemme den i de efterhaanden lukkede Tankanlæg,
hvorfra m an saa i Tankvogne, som m an havde faaet til Raadighed gennem
Luftværnet, hentede og flyttede Benzinen; et Stykke Arbejde, der jo selvsagt
ikke var helt ufarligt, men som blev udført, uden at nogen fik Nys herom.
Desværre skulde Krigstiden og Besættelsen ikke gaa hen, uden at nogle Kol
258