264 / 269
dede det paabegyndte Samarbejde, der før Krigen vel nærmest havde givet sig
Udslag i nordiske Brandmænds Studiedage, til ogsaa at starte en faglig Udveks
ling af Kolleger mellem de respektive Lande. For Københavns Vedkommende
blev der arrangeret Udveksling af Kolleger med Oslo, saaledes at der hvert Aar
udveksledes 2 Gange med 4 Kolleger hver Gang i en Maaned, hvor man saa
gik ind i Vagterne og i den almindelige Styrke. T il dette Arrangement fik man
velvillig Støtte fra de respektive Brandvæsener og Kommuner. Ogsaa fra Frede
riksberg og Gentofte kom der et Udvekslingsarbejde i Gang med Byer af til
svarende Størrelse i Norge og en enkelt i Sverige. Naar der ikke kom en større
Udveksling i Gang med Sverige, skyldtes det de store Valutavanskeligheder. Og
samtidigt med disse Arrangementer kom ogsaa hurtigt Studiestævnerne igang,
hvilket imidlertid er omtalt andet Sted i Skriftet.
Og hvad blev saa Slutresultatet af disse 5 Aars Krig for Brandmændene, med
det forøgede Arbejde, større Faremomenter, betydeligt nedsatte økonomiske
Forhold og forringet Levefod? Naar man nu bagefter har faaet Tingene lidt paa
Afstand og kan se mere objektivt paa dem, maa det vel erkendes, at Tiden efter
den anden Verdenskrig for Brandmændene i Flovedstaden har været præget af
Skuffelser paa mange Omraader. Nok fik man forholdsvis snart Lønningerne
reguleret til et mere passende Niveau, men paa mange andre Omraader bragte
Freden ikke de idylliske Tilstande, som man —maaske nok i utidig Optimisme
Ruinerne af ..A p o llo teatret“ , schalburteret den 19. Januar 1945.
262