258 / 269
Med Frihedsbevægelsen bestod der — selvfølgelig skjult og hemmeligt — til
.Stadighed et re t in tim t Samarbejde. Fra Brandvæsenernes Mandskabers og Le
delsers Side støttede m an Frihedsbevægelsen, hvor og naar m an kunde komme
til det, uden at m an satte Skinnet af N eu tralitet over Styr. Og T id efter anden
blev B randstationerne kend t som et Sted, hvor m an altid paa en eller anden
Maade kunde faa en hjæ lpende Flaand, det være sig med lid t Benzin, en falsk
Numm erplade, L aan af et Køretøj etc. etc. T il Gengæld var det saadan, at
»A rena« efter Schalburgtagen i T iv o li den 25. Juni 1944.
Brandvæsenet i de fleste Sabotagetilfælde var eller blev informeret, i. Eks. hvor
mange Sprængninger, der var lagt ud til o.s.v., og m an gjorde det enten telefo
nisk um iddelbart før Sprængningerne eller sørgede for, at der var en M and paa
Stedet til at give Inform ationer. T il Gengæld regnede Sabotørerne saa ogsaa
med, at ingen B randm and fjernede Sprængemnerne i »Utide«. Forholdet her
var saaledes det bedst mulige, og af Brandvæsenernes Personel tilhø rte jo heller
ikke saa faa efterhaanden Frihedsbevægelsen, hvilket m an fik at se den 5. Maj
ved K apitulationen, hvor en Del Kolleger pludselig ikke mødte til T jeneste i
nogen T id , hvorimod m an kunde træffe dem som Ledere af G rupper ude i
Byen. Ogsaa under Besættelsen forsvandt nogle Kolleger, naar de mærkede
»Jorden brænde under Fødderne« og gik und e r Jo rd en eller rejste »hinsidan«,
hvorfra de efter K apitulationen vendte hjem i de H jæ lpebrandkolonner, man
fra svensk Side havde ud ru stet og uddannet.
256