![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0053.jpg)
blev udarbejdet en om fattende Instruks for B randmajorens V irksomhed og en
meget udførlig Instruks for Taarnvægterne. Det maa siges, at det Postyr, der
indtraadte, naar A larm ering efter denne Instruks skulde foretages, forekommer
m ildest ta lt noget vidtløftig. Den, der opdagede Ilden, skulde melde det til den
nærmeste boende B randkap tajn og den nærmeste m ilitære Vagt. K aptajnen
Størrestræ des Brand. Stik af G . L. Lahde.
Den store brændende Bygning ved Siden af Holm ens K irke er A dm iralitetsbygningen. N ederst til venstre er der rejst
et Plankevæ rk. D et er rejst paa Slotspladsen om det afbrændte Kristiansb o rg. I Slottets Ruiner søgte mange husvilde
Ly i den første T id efter Branden.
sendte M elding til B randm ajoren, og Vagten underrettede Københavns Kom
m andant og Brandgeneralen, og endelig skulde O rdonnansen fra Vagten gaa
hen til det nærmeste af de tre K irketaarne, Frue-, N ikolaj, eller Frelsers, og
raabe op til Taarnvægterne, hvor Ilden var, derpaa skulde han skynde sig hen
til Gammelholms Vagt, som saa sendte Melding til den Søofficer, der var beor
dret til at møde ved Ildebrand. Fra T aarnvagterne skulde der saa sendes Mel
ding til Politimesteren og til Stadshauptmanden, og endvidere skulde T a a rn
vægterne klem te med Klokkerne og vise Signaler fra Taarnene, selv ved Skor
stensild udhængtes der om Dagen et Flag og om N atten Lygte paa den Side af
T aarnet, hvor Ilden var. K lem tningen skulde gentages fra de andre K irketaarne
i Byen — hvor ingen Taarnvægter var, skulde Graveren besørge det — og ende
51