BrandmandenIFortidOgNutid

inden Kommandoforholdene blev saa faste, at der kunde skabes den fornødne

D isciplin paa Brandstederne. Uafladelige og til T id e r bitre Kompetencestridig

heder imellem Brandvæsenet, Politiet og M ilitæ ret med Indberetn inger og gen

sidige Beskyldninger frem ført overfor Kongen skabte i V irkeligheden den stør

ste Vanskelighed for Opgavernes Løsning. Saaledes gik det, da den store B rand

A dm iralitetets og M agasinets Brand. 1795 Stik u. Sign.

i 1728 hærgede Byen i næsten 3 Døgn (20.—23. Oktober), til T rods for, at man

paa dette T id sp u n k t raadede over en Styrke paa 1045 Mand, et, som man synes,

anseligt Korps for en By, der paa det T id sp u n k t menes at liave haft et In d

byggerantal paa om kring 76.000. Desuden havde m an en Garnison paa 8000

Mand og 4000 Matroser. B randen udb rød i et Bindingsværkshus paa H jø rn et

af Volden og L ille St. Klemensstræde, og en haard Sydveststorm jog Ilden ind

over Byen. Ved denne B rand var der det særligt uheldige, at en Del af Brand-

mændene var blevet berusede ved et Gravøl efter en Kammerats Begravelse,

Politimesteren og Holmens Chef var ligeledes drukne, Stadshauptm anden var

apoplektisk, og B randm ajoren, den »arme, altererede, men dog redeligt sin

dede«

Daniel Preisler

siges at have været uduelig, og h an havde dertil skreget

sig saa hæs, at ingen forstod ham , og han forstod ingen. Kommandanten, Gene

ral

Sponneck,

var af bare T jenesteiver nærmest fra Sans og Samling. H an lod