43 / 269
maler og Raderer,
Jan van der Heyde,
opfand t Trykslangen (Brandslangen),,
hvorved m an blev i Stand til a t bekæmpe Ild i antændte Bygninger
inde
fra.
Dermed begyndte en ny Epoke i Brandslukningsredskabernes og B randsluk
ningsvæsenets Udvikling. O prindelig forfærdigedes disse Slanger af Sejldugslær
red, skaaret paa langs og sammensyede i Slangeform, heraf Betegnelsen Slange
sprøjte, i Modsætning til Karsprøjten med det drejelige Straalerør. Det varede
dog ikke længe, før disse 'Lærredsslanger viste sig at være utilfredsstillende paa
G rund af deres Uholdbarhed. Allerede omkring Aar 1700 er m an gaaet over til
at udføre Slangerne først af sammensyede — senere af sammennittede — Læder
strimler. Denne A rt af B randslanger var, naar de ved T ø rring , Ind fed tn ing o.s.v.
blev rigtigt behandlede, meget holdbare, og var den Type, der blev anvendt til
helt op imod det tyvende Aarhundrede. T rods det store Fremskridt, disse Slan
ger betød, havde de visse Fejl eller U lemper; de var -saaledes i indfedtet Stand
ubehagelige a t haandtere, og de mange N itte r foraarsagede en meget stor F rik
tion under Brugen. Fordelene ved Læderslangerne var dog indlysende: Sprøjte-
og Pumpefolk kunde placeres i betydelig større A fstand fra Ilden, saaledes at
de ikke mere i saa høj G rad var udsat for Straalevarme og nedstyrtede Byg
ningsdele, Slangen og dermed Vandstraalen kunde h u rtig t bringes til Ildens
Arnested. Denne Slangetype afløstes i Begyndelsen af indeværende A arhundrede
af de nu anvendte gumm ierede Slanger. — De gamle Læderslangers Fremkomst
herhjemme vakte Beundring, det ses bl. a. af et Vers i D igtet »Københavns For
bedring ud i Bygning og M anufakturer paa 6 Aars T id«, skrevet omkring 1689
af Præsten i Birkerød, den senere Biskop i Viborg,
Hen rik Thomsen Gerner:
Sprøjte, Lygter, Læderspande og Brandkar. 18. Aarh. Raadhuset.
»End maa jeg lægge til, hvad mer er inventeret
T il Byens nyttig Gavn, og hvad er spenderet.
41