40 / 269
»stor Skødesløshed og Uagtsomhed« i T ilsynet med deres Bygninger, og de til
Ildens »Læskelse og Dæmpelse hørende Instrum enter« havde ikke alle Vegne
været i O rden, na ar de skulde bruges. N u skulde disse M isforhold afskaffes, og
det bestemtes bl. a., at S tadshauptm anden sammen med Borgervæbningsoffice
rerne skulde holde nøje Kontrol med Borgerne i deres respektive D istrikter, og
paase at de foreskrevne Slukningsm idler var til Stede og i O rden. Alle Brygger-
gaarde og Beboelseshuse til en Værdi af 2000 Dir. og derover skulde hver have
6 gode Læderspande og 2 H aandsprøjter, medens alle andre Huse, undtagen
fattige Folks Lejevaaninger, hver skulde have 2 Læderspande og 1 Haand-
sprøjte. Kongen stillede i Ildebrandstilfæ lde en Del B randredskaber til Raa-
dighed, »hvorfor og for hvilken Hans Majestæts faderlige Forsorg man H ans
Majestæt aldrig noksom kan takke«. Foruden en Række forebyggende Bestem
melser, saasom Fejn ing af Byens Skorstene m. m., gives der nogle Regler for,
hvorledes m an havde at forholde sig, hvis der udbrød Ildebrand, »hvilken Gud
naadelig afvende«. Den eller de, der var til Stede i Huset, naar det begyndte at
brænde, skulde, en ten det var Dag eller Nat, »straks et stort Geschrei til N abo
erne og andre gøre«. Vægterne paa Frue K irketaarn skulde ved natlig Ilde
b rand udhænge en Lygte med tændte Lys paa en dertil beregnet Stang paa den
Side af T a a rn e t, hvor Ilden var, ligesom der skulde klemtes med K irkeklokkerne
saavel i Frue Kirke som i de andre K irketaarne. Desuden skulde enhver Borger
hænge en Lygte med brændende Lys uden for sin Dør u nd er natlig Ildebrand,
og han m aatte ikke tage den ned igen, før det blev Dag, eller Ilden var slukket.
Paa hvert g rundm u ret H jø rnehu s skulde der paa Byens Bekostning opsættes en
Fyrlygte.
E ndnu er der ikke T a le om et egentligt Brandkorps, men ku n om en alm in
delig Borgerpligt til at deltage i B randslukningsarbejde, saaledes som den endnu
i vore Dage findes i adskillige Landkommuner. Saaledes skulde alle Hus- og
Skibstømmermænd, Murere, Smede — saavel Mestre som Svende — søfarende
Folk, Fiskere, Dragere, Prammænd, Færgemænd og andre A rbejdsfolk straks og
uden »Fortøgering« møde ved Ild en og »af deres yderste Formue« hjælpe at
redde og »læske« og »Stiger, Ildhager, Læderspande og andet, som fornødent er,
flittig t tilbære«. Med Hensyn til denne Borgerpligt kan det som et karakteri
stisk T ræ k fremholdes, at den 12. Marts 1648 fik Tøm rersvendene i København
for første Gang deres særlige Skraa, udsted t af Borgmester og Raad. Oprettelsen
af dette Svendelav havde en afgjort socialpolitisk Karakter, idet Form aalet var
a t give Svendene en H aandsrækning under Sygdom og Nød, en Opgave, Mester
lavet havde forsømt, men den knyttedes tillige sammen med O rganisationen af
Brandvæsenet. I Ind ledningen til Skraaen udtrykkes det paa følgende Maade:
»Vi Borgmestre og Raadmænd i København gøre vitterligt, eftersom Tømmermænds-
svendcne her udi Staden, blandt andet udi Brandordningen tilholdes, naar Ildsfare, hvil
ken Gud dog naadeligen afvende, sig her tildrager, de da samtligen skulde møde til
stede samme Ildsvaade at læske og dæmpe, da paa des bedre vides kan, at saadant og
38