35 / 269
eller Forsømmelse, uden vi vil tage til Takke og give
1
Rd l. i Straf, som og nogle
Gange er passeret, som vi alt haver lidt med Taalmodighed, men som der endnu end
videre os forurettes, som at vi stedse haver selv holdt Olie og Lys til Vagtklokken, som
dog trækker paa os fattige Folk, som sidder med Kone og mange umyndige Børn, da
som der før vores T id ikke en, men fem Taarnvægtere haver taget Skade ved samme
Vagtklokke, som er den fornemste, der skal passes paa for Tidens Mindelse, som næst Guds
Aanding skal paaminde alle Mennesker Klokkeslettet. Nu kjender vi ganske vel vores
allernaadigste Arvekonge og Flerres himmelgivne Fljærte, der vores Nød tager an, der
lindre kan vor Smerte, vi det befinde vil med underdanig Bøn. T ak derfor, evig T ak
G ud selv skal være Løn, du ævig Majestæt, du Ærens prægtig Konning, du Gud Em a
nuel, grundfæste vores Konning, lad Lykken blomstre sig, lad Landsens klare Sol ej
dale nogen T id paa Rigets Himmelpol,
Førend de mætted er med Fred og gode Dage
med al Lyksalighed, som Sjælen kan behage,
og saa, fornøjet selv, haver alle T in g fuldendt,
det ønskes hjærtelig Deres allerdanigste og allerringeste Klient.
Kjøbenhavn, d.
30
. Ju n i
1726
.
Stormægtigste allernaadigste Arve Herre og Konge og Herres allerunderdanigste og
allerringeste Knægter
Svend Torbjørnsen.
Niels Povlsen.