41 / 269
af dennexn alle efterkommes, saavel som og at ellers god Skik iblandt dennem kan hol
des, da er for godt dennem nogle visse V ilkaar efter deres Begæring at forordne, hvor
efter de sig indtil videre Anordning kunde have at rette«.
Svendelavet bestyredes af to Formænd, hvoraf den ene var Mester, den anden
en velrenommeret fast bosiddende Svend. Disse skulde holde T ilsyn med Sven
denes Opførsel og m aatte en Gang maanedlig samle dem alle »uden Drik« til
Varetagelse af faglige Interesser o. lign. Men desuden skulde de se Listerne
over Svendene efter, og saafrem t nogen i Tilfæ lde af Brand havde skulket sig
fra sin Pligt, havde de den næste Dag at indmelde Synderen for rette Myndig
heder. P ligten til at være B randmænd gjaldt ikke alene de bosiddende, men
ogsaa fremmede Svende, og naar en Svend forlod sit Arbejde om Aftenen,
skulde han tage sin Bindeøkse med hjem og i Tilfæ lde af Ildeb rand henholde
sig til B randordningen. Senere bestemtes det, at de fire yngste Svende havde
Pligt til at tilsige Kollegerne, »til Kongens, Stadens, Lavets og andre nødven
dige Æ rinder at forrette«.
En ny B randordning blev udstedt den 23. Februar 1653. Den indeholdt i alt
væsentligt det samme som O rdningen af 1643, men gav nogle nærmere Oplys
ninger om A n tallet af Sprøjter (2 store og 4 smaa) samt nye og udførligere Reg
ler for B randmestrene. — Da Svenskerne lagde sig om København og bom bar
derede Byen med gloende Kugler i August 1658, synes der at have været T illøb
til et m id lertid ig t mere selvstændigt Brandkorps, hvorom det i en datidig Be
retn ing bl. a. siges: »Havde der ikke været god Politi med Brandmestre og
Svende, da Svensken begyndte med h in uafladelige Ildspruden, at skyde hine
utallige gloendes Kugler og kaste hine mangfoldige G ranater herind, og her var
alligevel mangfoldige Godtfolks Lofter fulde af Hø, som de havde indsam let,
før Svensken kom her for Byen, da skulde man vel have hø rt og set en underlig
Færdsel, om m an da først skulde redde, naar Ild var løs, og Husene stod i
Brand. Disse Brandmestre og Svende var alle Murermestre og Tømmermænd
med alle deres Svende og Drenge, som var udi København, regnet henved 300
Mand eller flere.« De »havde ladet gøre sig store, lange Tænger, h artad med
Fingre som krumm e Hænder, at de hermed straks kunde gribe den gloende
Kugle og kaste den ud af Husene hen, hvor de vilde.« Denne Indsats under
Københavns Belejring forekommer særdeles fortjenstfuld. Men ikke desto m in
dre vides det, at der den 25. September 1658 blev givet O rdre til at sætte O lder
m anden for T øm rerne i B laataarn, fordi h an havde vist sig forsømmelig ved
A rbejdet paa Befæstningen. Svendene gik det ikke stort bedre, idet der skulde
anstilles en Undersøgelse for at faa dem straffede, der ikke havde pareret Kom
m ando o. s. v.
1 1680’erne steg det københavnske Indbyggerantal ganske mærkbart, og der
med fulgte som tidligere om talt en livlig Byggevirksomhed. Det førte ganske
n a tu rlig t til, at ogsaa Byens Brandværn blev taget op til nærmere Undersøgelse.
39