31 / 269
Belysning. I Eventyret »Den gamle Gadelygte« er det »Samlivet« mellem den
levende Person, Vægteren, og den døde Genstand, Gadelygten, han breder ud
for os og den detroniserede T ranlam pes Angst for »at komme paa Raadstuen
og blive støbt om«, og sluttelig G læden hos dem ved at blive sammen i den
lave lune Kælder.
Det første faste Vægterkorps fik København under K ristian den Femte ved
en Forordning af 26. J u li 1683, der nærmere fastsatte dets Pligter, som saa
senere udformedes i en Række nye Forordninger og Reskripter. Dog var disse
Pligter i Hovedsagen til alle T id e r de samme. For det første skulde Vægterne
tænde og slukke Lygterne paa de T id er, d a .d ette skulde ske
(ikke
naar det var
Maaneskin, og
ikke
fra 1. Maj til 30. August). Dernæst skulde de afværge Slags-
maal, Tyveri og Stratenrøveri samt forhindre, at U renlighed udbares og u d
kastedes paa Gaderne eller i Kanalen. Vægternes M undering og Udstyr var en
»Morgenstjerne«, en mere end mandshøj Stav øverst forsynet med en pigget
Kugle og nederst en Dupsko. N aar de slog denne Stav i Gadestenene, kunde
de ogsaa paa denne Maade tilkendegive, at de var paa Benene. løvrigt var de
iført en svær Kabuds, der havde stiv Læderpuld og udstaaende Skygge, lang
Kappe med Bælte om Livet, og store, solide Skaftestøvler. Endelig var de for
synet med en Haandlygte og Vægterpiben, der langt hen mod vor T id under
Ildløs skingrede gennem Gaderne. Deres Pligter i Udebrandstilfæ lde fastsattes
forøvrigt nærmere ved en Forordn ing af 1. November 1805 og et Reglement af
1. Maj 1818. A t de ogsaa skulde anholde Personer, som om N atten gjorde Spek
takler, var det vel overflødigt at indskærpe. Derimod har der naturligvis været
god G rund til i 1725 udtrykkelig at fastslaa, at »de ej med H ug og Slag m aatte
begegne nogen, med m indre han satte sig tilModværge eller
dertil i anden
Maade gav skellig Aarsag,« en Bestemmelse, der i 1784 yderligere indskærpedes
dem. Vægterne skulde vistnok have Borgerskab, ligesom de m aatte aflægge Ed
paa trolig og flittig at gøre deres Pligt, men saa daarligt lønnet og lidet anset
Stillingen var, kunde m an um uligt faa udsøgte Folk til at beklæde den. Og her
til kom, at det — for slet ikke at tale om ligefremme Overfald — altid blev
anset for en ypperlig Spas at tirre og drille de stakkels Vægtere, der muligvis
ogsaa selv kunde opfordre dertil.
ipH.
m
K
'>ffec^an^^on9l^aiefirtéSiHecnaatigac?inorbntnit
foc ét l>dlfSlår/ nemlig fra paafie
1 71 « indtil
rjfticfetøbag
1711 beregnet/betalt for fin
21
nbeel af finiboende^
eftec
©taDtné QJianbtal/“penge -
poorfor fjetmebtilbøriigert
qviteriSa
Hafniæ ben
j
Anno 17 i
4
-
K vitterin g for Lygte- og Sprøjteskat for et Halvaar 1711 erlagt for Gyldenløves Gaard.
29