28 / 269
Byggeri, og i disse Kaserner rykker Folk ind baade paa Loft og i Kælder. Det
skyldes navnlig to T ing , Spekulationen i a t faa saa stor en Indtæ g t som m uligt
af G rundene, og m ilitæ re Hensyn. København var en Fæstning, og der kunde
ikke bygges i en vis A fstand fra Voldene, den saakaldte D em arkationslinie, der
1810 gik fra Kallebodstrand til Falkoneralléen. Først 1852 blev den g jo rt m in
dre og flyttet ind til Søerne, ligesom Dele af Amager ved samme Lejlighed fri
gaves til Bebyggelse. Men ind en dette skete, m aatte m an bygge i H øjden, fordi
der ved A arhundredets M idte boede op mod en T red iedel flere Mennesker paa
det samme Areal end omkring 1800. H erefter tager Byggeriet med rivende Hast
fat paa Nørre- og Vesterbro, i Sundbyerne samt paa Frederiksberg. — Køben
havn begynder nu saa smaat a t blive virkelig Storstad.
N aar Ildeb rande til Stadighed rumm ede saa store Farer, skyldtes det, at Byg
ningsvedtægterne ikke overholdtes, at Vandforsyningen svigtede, og at det ikke
stod alt for godt til med det borgerlige B randkorps O rganisation. Først i 1860,
da København fik et o rden tlig t Vandværk, var det muligt at oprette faste
B randvagter ru n d t om i Byen. E ndnu i 1859 fastsatte B randordningen, at man
ikke m aatte færdes paa Gaden med en tændt Tobakspibe uden Dæksel. Det var
a abenbart mere end en velment Advarsel, naar Vægteren om A ftenen forkyndte
i Vægtersangens K lokken 1O-Vers:
23efai big fjerrert fri!
Dcer flog og fnilb,
D o g t £ y s og 31b I
P o r K lo ffe er flagen (Hi!
Vægtersangen, som omstaaende gengives i sin Helhed, saaledes som den fore
ligger i et gammelt T ryk, menes at være forfattet af ingen ringere end den
bekendte Biskop og Salmedigter
Thomas Kingo
(1634—1703), der iøvrigt angi
ves at have været Royalist og Hofsnob ind til det usmagelige. I al sin Jævnhed
rumm er disse Vers, som Vægterne under deres Vagt afsang tillige med Udraa-
belse af hvert Timeslag, megen Poesi; men i T iden s Løb undergik Vægter-
versene iøvrigt forskellige Forandringer.
26