![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0023.jpg)
hængte ved visse Lejligheder en Husejer en T ranlyg te udenfor sin Ejendom .
Men fra 1681 viste de offentlige Gadelygter, der ernæredes med T ran , sig
efterhaanden i København, og efter en stor B rand i 1665 omorganiseredes B rand
væsenet, bl. a. indførtes hollandske Slangesprøjter.
I T id en efter 1670 byggedes der stærkt, saavel offentligt som privat. T il sin
Forherligelse samlede Enevælden om kring sig et efter Forholdene straalende
Hof med Grever, F riherrer og Baroner som opvartende Kavalerer. Disse H e rrer
rejste deres egne Palæer i den hollandsk-klassiske Barokstil. Saaledes lod U lrik
Frederik Gyldenløve opføre det nuværende Charlottenborg, og sam tidigt her
med opstod det Niels Juelske Palæ paa Kongens Nytorv og det Lutzowske i
Stormgade (Landbygningernes Brandforsikrings nuværende Bosted). T il de
franske Hugenotter, der fik Lov til at slaa sig ned i København, opførtes Re
form ert Kirke, og i Kvarteret om kring Kongens Nytorv rejstes mange B indings
værkshuse paa to Stokværk. Fra omkring Aar 1700 til den store B rand i 1728 byg
gedes ret støt, omend den stærke Pest i 1711—12 en kort T id hæmmede Frem
gangen. Af offentlige Byggeforetagender — ofte i italiensk paavirket Barok —
kan nævnes Frederiksberg Kirke, C itadelskirken, Operahuset (Østre Landsrets
Bygning), Vajsenhuset, den røde Kancellibygning paa Slotsholmen samt den
kongelige Staldmestergaard (Undervisningsm inisteriet) og af Palæer bl. a. det
Danneskjold-Laurvigske i Dr. Tvæ rgade 2. Endvidere tog Forstadsbyggeriet
igen F art og navnlig Vesterbro voksede stærkt.
Saa kom den store Ildeb rand i 1728. Næsten hele det gamle København,
omkring to Fem tedele af Byen, lagdes øde. 1500 Huse brændte, og
3650
Fam ilier
blev husvilde. En meget stor Del af de offentlige Bygninger fra Renæssance
tiden gik op i Luer. D et var den største Katastrofe, som i A arhundreder havde
tam t Hovedstaden, og den in d tra f paa en T id , hvor Statens Finanser vat i en
slet Forfatning og K onjunk tu rerne for Erhvervslivet alt andet end gode. Gen
opførelsen af Statens Ejendomme fremmedes gennem Udskrivning af en B rand
skat, men Opførelsen af nye private Huse m aatte foregaa ved H jæ lp af private
Penge, og dem var det smaat med, fordi store Værdier gik tab t ved Branden.
Der fandtes ingen Forsikring, den kom først bag efter som en Følge af Ulyk
ken, og Husejer og P rioritetshaver jmaatte bære T a b e t i Forening. Regeringen
tvang Panthaverne til at gaa frivilligt med til en Nedskæring af Gælden, og
der kunde ikke gøres Udlæg i R uinerne og G runden, saafrem t nye Bygninger
opførtes indenfor en bestem t Periode. De første Par Aar laa meget endnu kun i
Ruiner, først efter Oprettelsen af Københavns B randforsikring kom der mere
Gang i det hele. Saa opførtes til Gengæld ogsaa et Par T u sinde Huse i
Løbet af ko rt T id . Det havde været Regeringens Hensigt at paabyde en vis
S tandard for grundm urede Huse, men dette m aatte opgives. Aarsagen hertil
var dels Vedhængen ved T rad ition , dels Pengemangel. Den T ype Huse, som
kom til at præge Bybilledet var økonomisk, fordi den kun optog et begrænset
G rundareal. Det var et temmeligt smalt Gavlkvisthus i Barok, tydeligt paavirket
2 1