24 / 269
af den foregaaende Periodes Byggeskik. De fornemste af dem havde »italienske«
T rap p e r, som f. Eks. visse Huse ved Gammel Strand, medens de mere tarvelige,
og det var de fleste, havde en Svale af T rævæ rk bygget til paa Husets Bagside
eller paa Sidelængen. En Del af dem var alt andet end solidt byggede, og Byens
F attigkvarterer med de smalle, snavsede Gader frembød ogsaa efter B randen
e t trist Skue.
M idt i al denne Fattigdom lod K ristian den Sjette paabegynde Opførelsen
af det nye Christiansborg Slot, hvis Forbilleder er a t søge i de mellem- og
sydtyske Staters Hovedstæder. Christiansborg kom naturligvis til at præge de
Palæer, der sam tidigt opførtes, f. Eks. det asiatiske Kompagnis Bygning. Byg
mestrene var ofte Udlændinge, som strømmede til for at udnytte K o n junk tu
rerne, og i 1740’erne skabte en M and ved Navn Eigtved en Række fransk præ
gede Rokokobygværker, bl. a. Prinsens Palæ, Asiatisk Kompagnis Pakhus og de
fire Adelspalæer, som blev til Amalienborg Slot. Det er denne frem ragende Byg
mester, der satte Præg paa hele det aristokratiske Kvarter om kring Amaliegade.
Sam tidig udvidedes Elavnen, hvor L ivet nu und er en Opgang for Elandel og
In d u stri pulserede livligere end tidligere. København var paa Holbergs T id i
større G rad end før blevet et Billede paa godt og ondt. Der fandtes nu rigere
og smukkere Bygninger end forhen, men ogsaa de usleste Rønner. Holberg
siger et Sted, at R igdom og Fattigdom er to bestandige Kompagnoner. Det er
en Opfattelse, som m an paa hans T id kunde komme til uden større filosofisk
Dybsindighed, blo t ved et flygtigt Øjekast paa Bybilledet.
Lud v ig Holberg
h a r om kring 1735 boet i en efter B randen i 1728 genopført
Bygning paa H jø rn et af Nygade og Gammeltorv, og denne Bolig har han beskre
vet i et latinsk Epigram , som i Oversættelse lyder:
»Du sp<j)T, i hvilken Kant af Byen jeg har m in Bolig?
T o Torve ganske nær, Papil, den findes vil.
Det ene Gammeltorv, med gammel Kunst fortrolig,
Slagsmaal og Tyveri og Svir og Drik og Spil.
Nyto rv det andet, der har Skafottet man placeret,
m idt mellem begge har Justitia sit Bo.
Saa mellem Galgenpak og Galgen ugenert
jeg boer; den ene Gud mig hjælper mod de to.«
Og i 3die B ind af sine Epistler, der udkom i 1750, fortæller Holberg om,
hvorledes O pholdet i denne Bolig var:
»Jeg erindrer, at strax efter den store Ildebrand Stadens Magistrat anordnede, at
Vægterne skulde raabe hvert Kvarter. Denne Anstalt var et Tordenslag for m ig helst
saasom Torvets Cirkel var min Vægters Distrikt og consequenter, saasnart han ved Raa
ben havde fuldendt sin cirkulære Gang, Kvartertimen var tilende, maatte han strax
begynde igen, hvorudover jeg havde en »Basso continuo« uden Pavser den hele Nat
igennem. Det varede dog til Lykke ikke længe, thi det er troligt, at Vægterne selv ikke
kunde holde det længe ud.«
22