Smaafolk mod a t lade Størstedelen af Salgssummen indestaa som P rio ritet.
Dette Spekulationsbyggeri saa unægtelig anderledes ud end de kongelige Byg
geforetagender. Bryggeren, Kræmmeren og Spekulanten Peder Madsen byggede
anderledes end K ristian den Fjerde. H an opførte i det 17. A arhundredes Be
gyndelse en Række Smaahuse og Vaaninger i G rønnegadekvarteret, de saakaldte
Peder Madsens Huse. Gyden, Peder Madsens Gang, der stødte op til Ø ster
gade, udmæ rkede sig særligt ved a t være saa smal, at der ku n var Plads til een
Rendesten m id t i Gyden. H er levede i ca. 350 Aar h elt til S lutningen af det
19. A arhund rede københavnske A rbejdere und e r de mest usle og svinske For
hold.
1650 udstedte Frederik den T red ie Privilegier til dem, der vilde bygge uden
for Portene i Forstæderne, men Husene nedbrændte i Svenskekrigene efter 1658
og m aatte senere af strategiske G runde ikke genopføres. Befæstningsanlæggene
forbedredes, og som et Led i dette A rbejde opstod Frederiksholm skvarteret, og
Frederiksholms Kanal blev udgravet. Ogsaa Kastellet — C itadellet Frederiks
havn — stammer fra denne T id . 1661 søgte Regeringen uden større H eld at
rydde op i den gamle By med dens utro lig snævre og snavsede Gader, der spær
redes af Stakitter, T ra p p e r og Kælderhalse, og hvor Forholdene var livsfarlige
i T ilfæ lde af Ildebrand. De første store Frem skridt kom und e r K ristian den
Femte. Hovedgaderne fik nu Rendestene, der blev forsynet med overliggende
Brædder, og overalt skulde de have et bestem t Fald. H id til havde der over
hovedet ikke været noget, der hed offentlig Gadebelysning. Kom det højt,
Sprøjteprøve foran Kjøbenhavns Slot den 14. A ugust 1693. Stik af F. W edell.
20