17 / 269
D
en danske Hovedstad er vokset op om kring en Havarm , der strakte sig ned
til den nuværende Vognmagergade og Gammel Mønt. København hørte under
Roskilde Bispedømme til 1406, da Kong Erik af Pommern tog Byen fra Bispen
Peder Jensen Lodehat og gjorde den til Rigets Hovedstad. Kongen fik herved
et godt m ilitæ rt S tøttepunkt i sin Kamp mod de tyske Hansestæder, som ind til
da næsten helt havde behersket dansk Handel. 1 København samledes nu Lan
dets Adm inistration, og her fik Kongen sit faste Opholdssted. Omkring Hoffet
samledes Rigets højeste Adel, og 1479 blev København Universitetsby. Samtidig
voksede en ikke ubetydelig H andelsstand op. Denne Udvikling tog endnu stær
kere F art fra Frederik den Andens l id, og K ristian den Fjerdes Mening var
at gøre Byen til en Storstad. Den havde i Begyndelsen af det 17. Aar'hundrede
næppe 25.000 Indbyggere, og var saaledes endnu en lille By, hvis Areal ikke
spændte vidt, omgærdet som den var med Volde og Stadsgrave og kun gik til
Voldgaderne — Vesterport laa ud for Vestergade, Ø sterport ved Østergade, og
Fæstningsgravene løb indenfor Gothersgade, som da ikke eksisterede, forbi
Ø sterport og ned mod Holmens Kirkeplads.
I Begyndelsen af det 17. A arhundrede udvidedes København betydeligt, bl. a.
med Nyboder udenfor Voldene og Kristianshavn. Staten søgte ved Stiftelse af
Kompagnier, der skulde drive H andel i Verdensformat, og ved Oprettelse af
stærkt privilegerede og beskyttede M anufakturer — Førindustrialismens Fab ri
ker — at skabe en stor dansk Industri. Det gav ogsaa Byen et godt Skub frem,
men da H ø jkon junk tu ren ho ld t op allerede paa K ristian den Fjerdes T id , var
det Slut med den stærke Fremgang. Rammerne for Plovedstaden laa im idlertid
nu faste, og medens Købstæderne de næste Par A arhundreder stagnerede eller
gik tilbage, voksede Kongens København ret støt. I M idten af det 17. A arhun
drede havde den ca. 30.000 Indbyggere, vel ca. 30 % af Befolkningen i alle L an
dets Byer. 1670 var Indbyggerantallet i København ca. 42.000 og i 1710 var man
naaet op paa 66.000. Saa hærgede de næste Par Aar en Pestejndemi, som gjorde
det af med T u sind er af Mennesker, hvad der gav en kortvarig Tilbagegang,
men 1728 talte København dog 76.000. Omkring 1770 var Indbyggerantallet ca.
93.000, og hele den danske Bybefolkning var paa ca. 167.000. Københavns dom i
nerende Stilling indenfor Bylivet træder saaledes k lart frem. 1801 naaede den
op paa 100.000 Indbyggere — en Stigning paa 143 % fra 1670, medens denne i
den samme Periode for de øvrige danske Byer var knap 30 %. Hovedstadens
forholdsvis store Vækst skyldtes dog ikke udelukkende en blomstrende Handel
og indu stri, thi i V irkeligheden udgjorde de militære og civile Embedsmænd
samt Hofetaten en betydelig Del af Befolkningen. Omkring 1650 befandt H alv
15