18 / 269
delen af Københavns Indvaanere sig i kongelig T jeneste, og dette Forhold
varede hele det attende A arhundrede ud. 1801 henregnedes 20 % af Befolk
ningen til M ilitæ retaten, 10 % til Embedsstanden, og 4 % var Pensionister.
Sammenlignet hermed er den erhvervsdrivende Overklasse, Købmænd og F ab ri
kanter, k u n lille. Desuden fandtes et stort Proletariat, som strømmede til fra
hele L andet i H aab om at holde Livet oppe ved tilfæ ldigt Sjov eller Betleri.
Prospekt af Kjøbenhavn og Vesterbro 1756.
Der var et meget lille Spring fra det rene P ro letariat til T yendet hos Byens
Overklasse og bedrestillede M iddelstand. 1801 fandtes ikke m indre end 13.500
T jenestefolk af begge Køn. H ertil kom saa 3.200 Daglejere og 13.500 »Kunst
nere og Haandværksmænd« med deres Svende og Drenge plus Husstand. Denne
sidste var re t stor, idet der dengang foregik meget A rbejde i H jemmene, som nu
er overtaget af Indu strien eller det offentlige.
Det er klart, at Stillingen som Hovedstad i sig selv gav Københavns Erhvervs
liv store Fordele, og det gav desuden Selvfølelse, at Byen efter at have udho ld t
de Svenskes Belejring blev udnævnt til »en fri Rigens Stad«. Dog kom dette
kun til at betyde noget paa Papiret, da Enevælden kvalte ethvert T illø b til
borgerlig Frihed. Men dette fandt Borgerskabet sig i, fordi man til Gengæld
for de attraaede politiske R ettigheder fik store økonomiske Fordele, idet Adelen
1 6