19 / 269
mistede de sidste økonomiske Privilegier ved Enevældens Indførelse. — Sin
største T id fik Byen efter 1756, da de store Kolonikrige udb rød mellem F ran
krig og England, og hvori en Række Lande inddroges. Man udnyttede nu de
store Muligheder, som et n eu tra lt D anm ark havde m id t i en kæmpende Verden,
og dansk Søfart og T ran sith and e l antog betydelige D imensioner. Paa G rund af
de langt større Fortjenstm uligheder i H andel end i Industri, begyndte m an at
Stik af H . Q u ist efter Tegn in g af J. J. Bruun.
slappe Toldbeskyttelsen, hvorved snart adskillige T u sinde af Hovedstadens
Indu striarbejdere blev kastet paa Gaden, medens Resten fik deres Lønninger
nedsat. Den samme Udvikling fandt Sted i andre Lande og var en medvirkende
Aarsag til den franske Revolution. I vort L and sporedes stærke Dønninger,
selv om man undgik de aabne Revolutioner. — Den sidste Fase i den saakaldte
»blomstrende Handelsperiode« kom med de franske Revolutionskrige fra 1792—
1798. Derefter forværredes Forholdene, og da Napoleon fra 1807 fik Rusland
m ed til en Fastlandsspærring, var de gode T id e r definitivt forbi. Københavns
Handel styrtede sammen som et Korthus, da England overfaldt os i 1807. Krigen
mod England betød økonomisk Ruin. Finanserne kom i den syndigste Uorden,
og tilsidst gik Staten bankerot. Fra 1840’erne begyndte Indu strien dog atter saa
smaat at rejse Hovedet. Fra disse Aar har vi ret store Virksomheder, — Jacob
17