50 / 269
Tære af G rundm u r. Saa sund denne T ank e var, lod den sig ikke realisere paa
G ru n d af den alm indelige Forarmelse, der herskede efter Branden.
Sandsynligvis var m an tillige altfor meget hemm et ved T an k e n om, at
København var en befæstet By, omgivet af Volde og Stadsgrave samt forsvnet
med 4 Byporte, som lukkedes hver Aften, og hvis Nøgler da bragtes op til
T andsfaderen paa Slottet. Ingen tænkte paa Udviklings- og Udvidelsesmulig
heder, th i København var k u n Byen indenfor Voldene, og vilde Folk være der,
Kjøbenhavns Brand, 1795 set fra Vest. Stik af J. Renard.
m aatte de klum pe sig sammen i snævre Gader og Stræder, hvis de da ikke fore
trak at bo »uden Porten«, paa Broerne, men saa havde de rigtignok ogsaa For
pligtelsen til at afbrænde deres Huse, hvis Fjenden fand t paa a t ville gaa mod
København som i 1659. — Bedre gik det med at faa Brandvæsenets Materiel
rep are ret og kompletteret.
B randen affødte adskillige Skillingsviser, bl. a. en, der havde til T ite l: »En
sandfæ rdig og væmodelig B eretning anlangende Een u-lykkelig Ildebrand, som
den 20. Oktobris 1728 ud i den Kongel. Residentz K iøbenhavn, Onsdagen Klok
ken 7 a 8 om A ftenen begyndte, og continuerede til den 23. om Løverdagen«.
Der skal her som Prøve paa Datidens Visekunst ku n anføres 2. og 3. Vers:
Ved Vester Port blev Ilden begyndt,
Og fløj omkring som en Fugl gesvindt.
H e r udi Byen vi manglede Vand,
Og G U D var med, som hielpe kand.