68 / 269
og Brandhanerne overflødiggjorde Pumpefolkene, saa der var Misfornøjelse hos
de paagældende, hvad der bl. a. gav sig Udslag i »Folkets Nisse«, som lader en
Tilhænger af det gamle System sige:
»Hvorledes vil alle disse Hundekunster ende
}
Brandtelegrafen fungerer som Vægter
fløjte og fløjter dog inte, og det nye Vandværk sprøjter, uden at Mandskabet pumper; —
ja, der er ikke saa meget som en lumpen Opsang til en Udløs!«.
Foruden Trykvandsledningernes uomtvistelige Nytte ved Brandslukning kom
der endnu et vigtigt Fremskridt i Brandslukningsteknikken, da man begyndte at
tage Dampkraften til Hjælp. Naar man ved, at den første Dampmaskine, som
fik praktisk Anvendelse, fremkom saa tidligt som i 1705, at James Watts første
enkeltvirkende Dampmaskine blev bygget i 1769 —hans dobbeltvirkende i 1785
— og at det var i 1814, Georg Stephenson fremstillede sit første Jernbaneloko
motiv, er det egentlig egnet til at undres over, at det varede saa længe, som det
gjorde, før Dampsprøjten blev til Virkelighed. Den svenske Ingeniør
John Eric-
son
i Fællesskab med Englænderen
Braithwaite
angives at have bygget den før
ste Dampsprøjte i London i 1829. Ved den videre Udvikling opnaaedes der bety
delige Forbedringer baade med Hensyn til Forøgelse af Kapacitet, Maskineriets
Forenkling, lettest mulige Sugning, hurtigere Opfyring og større Soliditet. T il
København kom den første Dampsprøjte fra England i 1864, efter at Vicebrand-
majoren havde været paa Rejse til den engelske Hovedstad for at overvære
nogle Prøver. Den kostede 6572 Rigsdaler, og der ansattes fra 1. Juli s. A. en
Maskinmester til dens Betjening med en maanedlig Løn af 50 Rdlr. Han skulde
selv lønne 2 Fyrbødere og 1 Assistent. Med denne Nyanskaffelse havde Brand
væsenet opnaaet et Præg af Modernitet. —Endnu en ny Ting kom i 1867, hvor
Brandkorpset fik sine første Røgmasker. En Sprøjtefabrikant havde fra Paris
fremskaffet et saakaldt »Luftapparat«, hvormed »en Mand bliver i Stand til at
bevæge sig i den tykkeste Røg.« Efter at have overværet forskellige Forsøg med
Apparatet bestilte Brandkommissionen
6
Eksemplarer, et til hver af de faste
Vagter. Røgmaskerne kom første Gang i Anvendelse i November 1867 ved en
Brand i Læderstræde Nr. 11, hvor de angives at have svaret til Forventningerne,
idet »det blev saa meget lettere at opdage Ildens Oprindelse.«
Omorganiseringen af Brandvæsenet var under fortsat Udvikling, og sam
tidig med, at Forholdene paa Broerne, der stadig var Genstand for Kritik, for
bedredes, bl. a. ved at der i 1865 etableredes to udenbys Vagter (Gasværksvej
Nr. 11 og Guldbergsgade Nr. 3), og forskellige andre Mangler blev afhjulpet,
nærmede man sig den mest betydningsfulde Forandring, der endnu var sket for
Københavns Brandvæsen. I 1862 rettede daværende Folketingsmand, Brygger
/. C.
Jacobsen,
Grundlæggeren af Carlsberg Bryggerierne, »Skandinaviens stør
ste«, der den 10. November 1947 fejrede 100 Aars Jubilæum, en Forespørgsel til
Justitsministeren, der lød saaledes: »Vil den højtagtede Justitsminister lade ud
arbejde og forelægge Rigsdagen Udkast til en ny fuldstændig Lov om Brand- og
6 6