74 / 269
først gav Møde ved Brandstedet med deres Sprøjte, og til dem, der under en
Ildebrand viste særlig Konduite. Fastlønnede Brandfolk, der kom til Skade un
der Tjenesten og som Følge deraf maatte søge Afsked, skulde have en Pension
paa
2/3
af Gennemsnitslønnen for de sidste 5 Aar. For T ilskadekomne af Reser
ven skulde Pensionen fastsættes af Magistraten. Om Vagttjenesten blev bestemt,
at de 3 Assistenter ved det lønnede Mandskab skiftevis for et Døgn ad Gangen
skulde have Vagt paa Hovedstationen i Nicolai Taarn. Naar de ikke havde
G I. Sprøjte fra Københavns Brandvæsen.
Vagt, skulde de besørge Brandinkvisitionen og indøve Mandskabet. 12 Sprøjte
førere og 72 Mand af Brandfolkene dannede 12 Vagthold, der skiftevis afløste
hinanden paa de
8
faste Vagter, altsaa med 2 Døgns Vagt og 1 Døgns Frihed.
De resterende 9 Mand af det faste Mandskab betjente Redningsstigen med
6
Mand ad Gangen, altsaa samme Turnus.
Man kan rent umiddelbart undre sig over, at det nydannede kommunale
Brandvæsen kunde begynde sin Virksomhed med et saa faatalligt Mandskab,
naar man tidligere havde haft en tusindtallig Styrke, der var pligtig til at ind
finde sig ved Ildsvaader, men det maa her tages i Betragtning, at i og med
Dannelsen af et Fagbrandvæsen begyndte en ny Tid set fra et Brandsluknings
synspunkt. Tidligere foregik, som det er fremgaaet af det foran omtalte, Alar
meringen og Brandslukningen i nogen Grad i Forvirringens Tegn. Nu indrette
des et Brandtelegrafsystem med Alarmskabe spredt over hele Byen, og et mili
tært disciplineret Brandkorps organiseredes. Gennem Brandtelegrafen kunde
man altsaa hurtigt skaffe sig Underretning om og melde videre, hvor Brand
72