76 / 269
blev ligeledes udvidet. Imidlertid har der været en Del Vanskeligheder at kæmpe
med, inden det kommunale Brandvæsen rigtig kom i Gang. Dels har der været
uheldige Omstændigheder ved nogle Brande, og dels havde Brandvæsenet ikke
nogen god Presse. I Maj 1884 blev Schønheyder efter et Uheld, hvor han næsten
mistede Synet, afløst af Kaptajn ved Ingeniørtropperne
D. F. S. Meyer,
og under
dennes mangeaarige Ledelse gik Københavns Brandvæsen ind i en ny Æra.
Endnu i Meyers første Embedsaar indtraf en Begivenhed, som fik stor Ind
flydelse paa det københavnske Brandvæsens videre Udvikling: Kristiansborg
Slots Brand den 3. Oktober 1884. Slottet, der var genopført efter Branden i
1794, havde paa langs og tværs gennem samtlige Fløje stærke brandfri Mure
med Jerndøre. Desuden var truffet en lang Række Foranstaltninger med en
eventuel lidebrands Bekæmpelse for Øje, men man havde begaaet en skæbne
svanger Fejl ved kun at lade Brandmurene gaa til Tagets Underside og ved
ikke at gøre Branddørene dobbelte. Den 3. Oktober blev der lagt i Kakkel
ovnene, for at Salene kunde være opvarmede, naar Rigsdagen nogle Dage senere
traadte sammen. Om Eftermiddagen opdagede en Rengøringsarbejderske Ild for
Enden af en Gang i Mezzaninen. Med et Ildslukningsapparat forsøgte Portneren
forgæves at slukke Ilden, hvorfor han tilkaldte Brandvæsenet fra Stationen i
Nicolai Taarn. T il at begynde med saa Branden ret ufarlig ud, og man mente
at kunne slukke med en Haandsprøjte. Situationen forværrede sig imidlertid
snart, Ilden bredte sig mere og mere og brød stadig frem paa flere Steder. Alt
Brandmandskab plus Reserven mødte, og Militæret kaldtes til Hjælp. Saa viden
om lyste denne Brand, at man fra Malmø sendte det betrængte københavnske
Brandvæsen en Dampsprøjte til Hjælp med 18 Mands Betjening. Den naaede
dog ikke over, før Branden var ved at dø hen, saa der blev ikke Brug for
Brødrefolkets Hjælp. Slottet var i Løbet af Natten nedbrændt, og der gik nogle
Menneskeliv tabt. Imidlertid blev denne Brand Løftestangen for en fuld Moder
nisering af Brandvæsenet. Den Diskussion, der efter Branden rejstes i Dagspres
sen, var gennemgaaende Brandkorpset gunstig, hvorimod Brandvæsenets Orga
nisation kritiseredes. Brygger I. C. Jacobsen viste atter ved denne Lejlighed sin
store Interesse for Brandvæsenet ved i »Dagbladet« at fremkomme med en sag
lig Bedømmelse af Brandvæsenets Mangler, som han udelukkende saa i dets
slette Organisation, derimod ikke hos Korpsets Officerer og Mandskab. Denne
Artikel foranledigede Borgerrepræsentant
Schmiegeloiu
til at rette en Fore
spørgsel til Borgmesteren: »Er Københavns Brandvæsen kraftigt nok til at mod-
staa en større Ildsvaade?« Forespørgselen gav Anledning til livlige Drøftelser.
Brandinspektør Meyer, der kom til at foretage ikke mindre end 3 Studierejser i
Udlandet, fremkom herefter med en Indstilling, og den 1. Januar 1890 traadte
en ny og meget forbedret Ordning i Kraft efter at være vedtaget af Borgerrepræ
sentationen og godkendt af Justitsministeriet den 15. Marts 1890. København
fik herefter
6
Stationer, hvoriblandt den nye Hovedbrandstation paa den Plads,
hvor den nu ligger. Stationen, der afløste Stationerne i Nicolai Taarn og St.
74