![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0075.jpg)
opstod, og Brandkorpset havde med sin faste Organisation større Muligheder
for at Brandslukningen kunde lykkes, end den tidligere mere løse Organisation.
Kort sagt betød det Planmæssighed mod tidligere Tiders Kaos.
Den 1. August 1870 var alt parat til, at Københavns Kommune kunde over
tage Stadens Brandvæsen med cand. polyt.
I. C. Schønheyder
som Højstkom-
Stationen i Hotel »Phoenix«. Foto fra 1870.
manderende. Under kommunal Ledelse gik det københavnske Slukningsvæsen
herefter en stærk Udvikling i Møde.
I den første Periode forøgedes Materiellet, og Vagtlokalerne forbedredes
noget, hvilket nok har været i høj Grad tiltrængt. Eksempelvis meddeler Brand
inspektør Lindhard i sin Bog »Brandmandsliv«, at »paa Vagten i Hotel
Phoenix, hvor Vagtlokalerne laa i en dyb Kælder, havde Sprøjteførerne ganske
vist sit eget Værelse, der vendte mod Gaden, og som paa Baggrund af Mand
skabets maatte anses for helt godt. Men Mandskabets laa mod Gaarden og var
saa mørkt, at det næsten var umuligt at arbejde i det uden Lys, og saa var der
tilmed lige udenfor Vinduerne Pissoir i Gaarden, der jo ikke netop forbedrede
Luften. Naar man nu erindrer, at Vagttiden var paa to Døgn, og at Lønnen var
saa lille, at det var en Nødvendighed at arbejde paa Vagten, forstaar man, at
Mandskabet syntes, at den var haard at gaa paa og søgte om Forbedring af For
holdene. At staa i Porten og se lidt paa Gadelivet var strengt forbudt.« Flere
nye Stationer oprettedes, og nogle af de bestaaende blev flyttet. Brandtelegrafen
73