![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
Klasse normerede Løn, hvilket svarede til en Forhøjelse af 25 Øre
pr. Arbejdsdag.
Som man vil se, var der i denne Periode en jævn og stadig
Stigning i det faste Mandskabs Lønning, dels paa Grund af Pris
stigninger og dels og særlig under Paavirkning af den stadig
stigende Løn til de private Arbejdere paa Orlogsværftet.
A r b e jd s tid e n . Det foreløbige Reglement af 1868 med de i
1876 og 79 indførte Ændringer bestod til Aaret 1891. I dette
Aar skete en Omlægning af Arbejdstiden, hvis væsentligste For-
maal var en ligeligere Fordeling af denne paa Aarets Arbejdsdage,
samtidig med at Arbejdet paa Værftet ikke begyndte tidligere
end Kl. 6 FM. Den gennemsnitlige effektive Arbejdstid blev, naar
Hvil og Tid til Omklædning var fradraget, 7 T. 50 M. Den næste
Forandring indførtes 1898, idet den Tid, der tilstodes Arbejderne
direkte under Marineministeriet. Som Kasernekommandant ved
blev Chefen dog at ligge under Chefen for Orlogsværftet, indtil
Kasernen evakueredes ved Kommandoens Hejsning i Vagtskibet
S jæ lla n d i 1887. Den endelige Bestemmelse om Kasernens Ned
læggelse er dog først dateret den 14. Maj 1888.
S k o le n fo r S k ib b y g n in g og M a sk in væ se n oprettedes i
Henhold til Søværnsloven af 1880 og bestod til den d. 15. Maj 1903
blev forandret til M a sk in sk o le n , hvis Elever — Ingeniørelever —
ved Afgang fra Skolen fik Officersrang som Ingeniørassistenter.
Eleverne fra den ny Skole fik en betydelig bedre theoretisk Ud
dannelse, men de naaede ikke den praktiske og haandværksmæs-
sige Færdighed som Eleverne, udgaaet fra Skibbygning og Maskin
skolen, der som Maskinassistenter kom til at deltage i alt —
Maskinvæsenet vedrørende — forefaldende Arbejde.
Grovsmedien og andre Værksteder.
Længst tilhøjre Kjetlelsmedien og Vejen over Frederiksholm til Nyholm .
til Omklædning afkortedes til 10 M., hvorved den effektive Ar
bejdstid forlængedes til 8 Timer.
Allerede i 1891 havde Marineministeriet ved Skrivelse af 7. Decbr.
bestemt, at Orlogsværftets Arbejdere i størst mulig Udstrækning
skulde have Adgang til Arbejde i Juleferien udenfor de egentlige
Helligdage. Denne Bestemmelse blev yderligere udviklet ved
Marineministeriets Bestemmelse i Skrivelse af 25. April 1904,
hvori det fastsloges, at disse Fridage fremtidig skulde være tvungne
Arbejdsdage, idet Mandskabet fik Absent ved Udeblivelse. Be
stemmelsen indgik i det reviderede Reglement af 28. Febr. 1906,
der tillige bestemte, at der paa Grundlovsdagen skulde arbejdes
til KL 11
1/2
FM., uden at der derfor blev gjort Afdrag i Lønnen.
Arbejdsdagenes Antal blev derved 302Va og den gennemsnitlige
Arbejdstid 7 T. 59 M. Endelig bestemte Ministeriet ved Skrivelse
af 4. Juni 1908, at der skulde tilstaas Mandskabet Sommerferie i
6 Arbejdsdage uden Afkortning.
S k o le r n e .
Af de i forrige Periode nævnte permanente Skoler henhørte
Underofficersskolen under Chefen for Orlogsværftet indtil 4. Maj
1886, da det ved ny Skoleplan bestemtes at Skolen skulde sortere
De under forrige Periode nævnte Specialskoler fortsattes og
udvidedes efter Tidens Krav, saaledes at Personellet var vel skolet
og nøje kjendt med Materiellets Behandling og Betjening.
F o r s k e llig t .
Orlogsværftet var jo en lille Verden for sig og i Almindelighed
lukket for Uvedkommende. Kjøbenbavnerne saa fra Langelinie
over mod Sextus med Hovedvagten med det skønne Taarn og den
gamle Kran med sin karakteristiske Form og glædede sig over
dette skønne Billede, og fra Kvæsthusbroen saa man over mod
de stilfulde Arsenal- og Takkelloftsbygninger. Kun ved Afløb-
ninger af de større Skibe aabnedes Portene, og Kjøbenhavnerne
benyttede sig da i fuldt Maal af den sjældne Lejlighed til at
komme ind og se det hemmelighedsfulde Land. Ved saadanne
Lejligheder var da ogsaa Modelkammeret med sine vidunderlig
dejlige Modeller aabnet for Besøgende og i Reglen et af de nyere
Skibe. Paa Billedet fra 1864 ser man Kjøbenhavnerne strømme
over Toldbodbommen for at overvære Panserfregatten P ed e r
Skr am s Afløbning. Ved senere Afløbninger var Adgangen over
Land ad Værftsporten og med Baadforbindelse over Toldboden og
Kvæsthusbroen. Ved Beddingen, hvorfra Skibet skulde sættes i Van-
købei
W
a v n s
.............. / N v r - i / r n