119 / 285
grundsfortet. Panserbatteriet S k jo ld , det første Panserskib, der
byggedes efter Iv er H v it f e ld t , viste, at man var gaaet bort fra
den Opfattelse af Flaadens Opgaver, som var udtalt i Betænk
ningen af Forsvarskommissionen af 1866 — Sjællands Forsvar —
til Fordel for Kjøbenhavns Forsvar mod Søsiden. S k jo ld var
nemlig bygget som Defensionsskib og tænkt anvendt særlig paa
Kjøbenhavns Sydfront med Udfalds- og Retrætelinie gennem
Kallebodstrand, der tænktes uddybet. Perioden sluttede dog
heldigvis med Bygningen af 3 ensartede Panserskibe af H e r lu f
T r o lle Typen, en Type, hvor man paa et beskedent Deplacement
forenede betydelige saavel offensive som defensive Egenskaber. Vi
havde her faaet en velegnet Skibstype, der har vakt Opmærk
somhed og Anerkjendelse ogsaa uden for Landets Grænser.
Den stigende Arbejdsløn, de kostbarere Vaaben og forskellige
Nedskæringer paa Budgettet bevirkede imidlertid, at Nybygnings-
saa Resultatet af Kommissionens Arbejde. Venstrepartiet var jo
i Flertal i Folketinget og havde overtaget Ministerpladserne, og
man havde Grund til at tro, at Venstres Anskuelser om Flaadens
Opgaver nærlig vilde falde sammen med de Anskuelser, der næ
redes af Flaadens Officerer, og var udtalte af Forsvarskommis
sionen af 1866. Kommissionens Arbejde trak imidlertid i Lang
drag, idet den først afgav sin Betænkning den 10. Juli 1908. Me
dens Kommissionen arbejdede, fik man dog et Tillæg til Lov om
Søværnets Ordning af 15. Maj 1908, særlig vedrørende Søværnets
Skoler. Den 29. Marts 1906 nedsatte Marineministeriet en Kom
mission under Chefen for Orlogsværftets Forsæde med det For-
maal — i Anledning af den Revision af Søværnsloven, der anta
gelig vilde blive nødvendig efter Forsvarskommissionens Betænk
ning — at fremsætte Forslag til Revision af de Bestemmelser,
Orlogsværftet vedrørende, hvor Ændringer, skønnedes ønskelige.
Modelsnedkerværkstedet paa
kontoen paa ingen Maade var tilstrækkelig til at Flaadeplanen
kunde blive til Virkelighed, ja end ikke til at det forældede
Krigsmateriel kunde blive erstattet med moderne. Bygningen af
Torpedobaade, hvorpaa der i Periodens første Halvdel var sat
megen Kraft ind, hørte i dennes sidste 10 Aar omtrent op, der
byggedes kun en enkelt lille Baad Ormen, der nærmest maa op
fattes som et Forsøg.
Trods de daarlige Tider arbejdedes der dog med Liv, Lyst og
Dygtighed paa Orlogsværftet, hvorom Fremskridtene ved Artilleriet
og Søminevæsenet bærer tydelige Vidnesbyrd, ligesom ogsaa Per
sonellets gode Uddannelse dels ombord og dels paa Orlogsværftet
i nogen Grad bødede paa de korte Udrustninger.
Saa kom endelig Systemskiftet i Juli 1901 og Forsvarskommis
sionen nedsattes den 7. Marts 1902. Kommissionens væsentligste
Opgave var — som ogsaa fremhævet i Loven om Kommissionens
Nedsættelse — at udrede i Hovedtræk en samlet Plan til Opnaa-
elsen af den efter Landets Forhold afpassede og til Opretholdel
sen af dets Neutralitet egnede, bedst mulige Ordning af Land-
og Søforsvaret under tilbørligt Hensyn til Statens Evne til at
bære de med den paatænkte Ordning følgende øjeblikkelige og
stadig tilbagevendende Udgifter.
Det var med Tillid og Fortrøstning, at Søværnets Personel imøde-
Frederiksholm, opført 1918.
Efter forskellige Vanskeligheder lykkedes det I. C. C h r iste n se n
som Forsvarsminister at faa vedtaget Forsvarslovene i September
1909. Lovene stadfæstedes den 30. Septbr. 1909 og var for Sø
værnets Vedkommende følgende:
Lov om Søværnets Ordning,
Lov om en extraordinær Bevilling til Anskaffelse af Søkrigs
materiel,
og Lønningslov og Lov om Søtillæg.
3d ie P e r io d e .
Ved de militære Love af 30. Septbr. 1909 afsluttedes mange
Aars Strid om Forsvarssagen og deraf følgende Usikkerhed i Ud
viklingen. For Søværnets Vedkommende betød Søværnsloven et
vigtigt Skridt fremad. Loven byggede videre paa den Grund, der
var lagt ved Søværnsloven af 1880, idet dog forskellige Mangler
ved denne Lov blev afhjulpne. Saaledes indførtes nu en øverste
Kommandomyndighed ligesom i Hæren, idet Viceadmiralen blev
Kommanderende Admiral, hvorved man opnaaede allerede i Freds
tid at give ham Indflydelse paa og Ansvar for Personellets Ud
dannelse og Anvendelse og Materiellets Beskaffenhed. Samtidig
oprettedes Flaadens Stab, hvorved man skabte det savnede Ho
vedorgan for Krigsforberedelsen. Af andre Forbedringer, der var
107