116 / 285
det, var bygget to lange Telte for de Indbudne, et paa hver Side af
Skibet. Da J a r d in s Afløbningspavillon ikke længere benyttedes
opstilledes et Kongetelt Vesten for Søndre Telt, i hvilket Kongen, den
kongelige Familie og eventuelle Gæster overværede Afløbningen. De
kongelige Herskaber afhentedes i Kongechaluppen, enten den
gamle hvide med den forgyldte Neptun i Stævnen og det danske
Rigsvaaben paa Agterspejlet eller i den store blaa Kongechalup,
der af den russiske Storfyrsttronfølger, den senere Kejser A le x
an d er III, blev skænket Kong C h r is tia n IX i 1872. Den gamle
hvide med de røde Aarer er bygget af en ukjendt Baadebygger
i Slutningen af det attende Aarhundrede og er altsaa snart 150
Aar gammel. Den har stadig været benyttet, sidste Gang ved
N ie ls J u e ls Afløbning i Juli 1918. Besætningen paa Kongecha
luppen var indtil for kort Tid siden iklædt en særlig Chaluproer-
sætte sig i Bevægelse, og under den forsamlede Mængdes Hurra-
raab gled det nu ned ad Beddingen og ud i Vandet. Svære Stop-
touge (de gamle Ankertouge) forsynede med Knæktouge stand
sede efterhaanden Skibet, der nogle Øjeblikke senere laa stille i
Flaadens Leje for straks at blive taget af Slæbebaade og bragt
paa Plads og fortøjet ved Bradbænken. De kongelige forlod
Værftet under Salut, de Indbudne og Tilskuerne fjernede sig, de
sidste gik videre paa Orlogsværftet for at faa Lejlighed til at se
og beundre alt det mærkværdige, der fandtes derude.
Et andet Billede fra Aarhundredets Slutning er de russiske
Krigskibes Besøg. I Vinteren 1879 fik 8 russiske Krydsere Eu
ropa, A sia og A fr ic a , der paa Grund af Is ikke kunde komme
hjem til Kronstadt, Tilladelse til at ligge i Flaadens Leje, hvor
de fik Plads mellem Pælene langs Hønsebroen. Fra denne Periode
Nyholms Broen aaben. I Baggrunden ses Gavlene af Kanonbaadsskurene paa Nordsiden af Frederiksholm.
dragt. Baaden med sin rige Forgyldning, de røde Aarer og stil
fulde Roning virkede baade malerisk og imponerende. Kongen
blev ved Landstigningen ved Afløbningspladsen modtaget af Ma
rineministeren, Chefen for Orlogsværftet og Værftets Myndigheder
og af en opstillet Honnørvagt, Kadetkorpset m. fl. Saasnart Kon
gen var gaaet i Land hejstes Kongeflaget paa Teltet, S e x tu s og
de paa Rheden liggende Orlogsskibe afgav Kongesalut. Ledsaget
af Chefen for Orlogsværftet og Direktøren for Skibbygning og
Maskinvæsen foretog Kongen en Tur rundt om Beddingen for at
bese Skibet, der stod og ventede paa at komme ud i sit rette
Element. Efter en Tale, i Almindelighed af Holmens Provst, gav
Kongen Ordre til at Skibet skulde sættes i Vandet. De sidste
Støtter mod Agterstevnen blev taget bort, og Laasen, der bandt
Afløbningsslæden til Beddingen, blev slaaet fra. Hvis Skibet nu
ikke af sig selv gav sig til at glide, begyndte man at hive rundt i
Spillene indtil den Braag, der var lagt om Forstevnen var halet
godt stiv. Nogle Rambukslag mod Kiler paa Forkant af Slæden
var da i Almindelighed tilstrækkelig til at sætte Skibet i Bevæ
gelse. Det begyndte at glide, først ganske langsomt, saa hurtigere
og hurtigere. Røg og Damp stod op af Beddingen paa Grund af
den ved Gnidningen udviklede stærke Varme. Alle Tilskuerne
var grebne af Spænding og Betagelse ved at se et stort Skib
er det særlig de russiske Kejserskibes Besøg, der vil blive erindret.
Lige fra Kejser A le x a n d e r I I I ’s Tronbestigelse i 1881 og til
hans Død i 1894 tilbragte Kejseren næsten hver Eftersommer paa
Fredensborg, og efter hans Død vedblev Enkekejserinde D agm ar
at komme. Den gamle store, pragtfuldt udstyrede Kejseryacht,
Hjuldampskibet D e r jaw a , senere P o la r s t je r n e n , og de sidste
Aar, den i Kjøbenhavn byggede Kejseryacht S ta n d a r t, ledsagede
af den lille Z a revn a og et eller flere Krigskibe pyntede op paa
Inderreden. Den smukke Musik og Sang, der paa stille Sommer
aftener lød udover Rheden, Yachternes smukke Ro- og Dampbaade
med de høje og kjønne russiske Matroser eller Salutskuddene,
der rullede hen over Vandet, naar de kejserlige og kongelige
Herskaber aflagde Besøg ombord, glædede alle Kjøbenhavnerne,
der i den Anledning i højere Grad end ellers spadserede paa
Langelinie. Skibene og deres Besætninger følte sig hjemme i
Kjøbenhavn. Fra Orlogsværftet fik de al ønskelig Assistance f.
Eks. til mindre Reparationer, Kulfyldning, Vandfyldning m. m.
og i den lille Havn indenfor Estakaderne ved S e x tu s, den senere
Kasernehavn, havde de faaet anvist Plads til Tøj vadsk, Vadsk af
Køjer og Overtræk og til Opsætning og Rengøring af Fartøjer.
Den lille Havn frembød i de Dage et livligt og fornøjeligt Ma-
rinelivsbillede.