134 / 285
hos Chefen for Orlogsværftet. Den 1. August 1914 vil derfor staa
som en af de ærefuldeste Dage i Orlogsværftets Historie. Denne
Dag efterfulgtes af en lang Periode, hvor c. 75 Skibe, der til dels
vare gamle, skulde holdes under Kommando, have den nødvendige
Vedligeholdelse, have eventuelle Havarier hurtigst udbedrede,
hvor Ammunitionsbeholdninger og andre Beholdninger af enhver
Art, af hvilke Forbruget blev langt større end nogen havde tænkt
sig paa Grund af Krigens uventede Udstrækning, skulde vedlige
holdes og skaffes tilveje trods Blocade og alle de andre Vanske
ligheder, der lagdes i Vejen for vor Handel og Skibsfart, og det
lykkedes. Det var ikke alene de rent militære Afdelinger paa
Orlogsværftet, men ogsaa den tekniske Afdeling og Regnskabs
væsenet, der i disse Aar udførte et stort og godt Arbejde, og
derved viste, at den ved Søværnsloven af 1880 og 1909 givne
Organisation af Orlogsværftet havde været fortrinlig. Orlogsværftet
høstede ogsaa fortjent Anerkjendelse for sit Arbejde i disse
Aar.
I Krigens 1. Aar blev Flaadens Skibe m. m. besat foruden med
de Værnepligtige, der var til Tjeneste, med extraordinært indkaldt
Mandskab af tidligere Aargange, idet der dog allerede i Novbr.
1914 hjemsendtes c. 400 Mand af de ældste Aargange. De øvrige
indkaldte afløstes efterhaanden af nyt Mandskab, idet Forsvars
ministeren ved midlertidige Love af 28. Juli 1915 og 27. Marts 1917
bemyndigedes til at indkalde et større Antal Værnepligtige end
bestemt i Søværnsloven, samtidig med, at Tjenestetiden for de
indkaldte blev forlænget til l 1/* å IV
2
Aar.
Af mærkelige Hændelser under Sikringsstyrken skal omtales
Orlogsværftets Berøring med den engelske Undervandsbaad E. 18.
Denne Undervandsbaad kom under et Forsøg paa gennem Flinte-
renden at gaa ned til Østersøen paa Grund ved Svaneklapperne
tidlig om Morgenen den 19. August 1915 og blev indtil danske
Torpedobaades Tilstedekomst og Protest beskudt af en tysk Tor-
pedobaad. Følgen af denne grove Neutralitetskrænkelse var, at
Baaden blev ødelagt, og 15 Mand af den 29 Mand store Besætning
blev dræbt. 14 af de Døde, hvoraf nogle vare bievne dræbt under
Forsøg paa at redde sig iland ved Svømning, blev samme Aften
bragt til Marinehospitalet, medens 14 overlevende, Chef, Officerer,
Underofficerer og Menige interneredes paa Orlogsværftets Kaserne.
Den 20. August overførtes de 14 Kister til Exercerhuset paa Fre-
deriksholm. Her henstod de til den 25. s. M., da der her afholdtes
en smuk Sørgehøjtid, hvor den engelske Legationspræst Mr. Ken-
n ed y assisterede. Efter Sørgehøjtiden blev Kisterne baaret fra
Gymnastiksalen over til Dokøen og ombord i Dampskibet V id a r
af Foren. Dampskibsselskab, i hvis Agterlast der var indrettet
et Slags Kapel, hvor Kisterne blev hensat. V id a r afsejlede der
efter til England. Samme Dag blev den eneste savnede fundet
som død af nogle Fiskere fra Dragør og hjemsendt.
De overlevende blev internerede paa Kasernen, derefter var en
Del paa H ek la , senere paa Søminestationen ved Bramsnæsvig,
tilsidst paa en Kaserne i Aarhus.
E. 13 blev optaget af Svitzers Bjergningsentreprise og interneret
paa Orlogsværftet, hvor den henlagdes ved H e k la under Tilsyn
af Undervandsbaadsstationen. Efter Krigens Afslutning blev E. 13
efter den engelske Regerings Bestemmelse bortsolgt til Ophugning.
T ilb a g e b lik .
Det der karakteriserer denne Periode er den raske Fremgang
paa saa at sige alle Omraader indenfor Søværnet i Periodens
første 9 Aar. Der var Udvikling overalt. Flaaden fik de haardt
tiltrængte større søgaaende Torpedobaade og fik Mineforsvaret
stærkt udvidet. Undervandsbaade fremkom samtidig med Periodens
Begyndelse og var i stærk Udvikling baade i Retning af Antal
og Anvendelighed. Flyvevæsenet opstod, men var dog endnu i
sin Barndom. Kommandoforholdenes Ordning ved Søværnsloven
gav Sikkerhed og fast Plan for Tjenesten og Øvelserne. De for
længede Søtogter gav Officerer, Underofficerer og Menige en bedre
Uddannelse end hidtil og mere Erfaring. Eskadreøvelserne fik
forøget Interesse ved Anvendelsen af det ny og efter vore For
hold afpassede Materiel. Artilleriuddannelse og Udledelse gik
frem fra Aar til Aar gennem Fægtningsskydningerne og ved det
forbedrede Ildledningsmateriel. Det var derfor paa et for vort
Land heldigt Tidspunkt, at Flaaden blev stillet overfor den van
skelige og alvorlige Opgave, som forelaa under hele Krigen, og
et af Hovedformaalene ved vort Forsvar — at holde Landet neu
Admiral Zachariae i Værftchefens Dampbarkas forlader Orlogsværftet d. 16. September 1915, hvis Chef han havde været i over 14 Aar (fra 1901—1915).
I Dampbarkassen ses Kommandør K. H a m m er.
122