136 / 285
mere har egne Standsinteresser end det samlede Værns Tarv for
Øje.
Paa Grundlag af den førnævnte Betænkning, der blev afgivet
den 3. Maj 1922, udarbejdedes nu og forelagdes Forslagene til
Forsvarslovene, der meget hurtigt blev færdigbehandlede i Rigs
dagen.
Den 7. August s. A. stadfæstedes disse Love der, for Søværnets
Vedkommende var:
Lov om Søværnets Ordning og
Lov om Ændring i Lov om Statens Tjenestemænd (Afdi. 31 Sø
værnet).
4. P e r io d e .
Medens Søværnets Organisation lige fra Ophævelsen af Divi
sionerne 1. Juli 1856 i Hovedtrækkene har været uforandret og
B e fa lin g sm æ n d , der er udgaaet af de faste meniges Rækker.
Der er Grund til at frygte, at denne Forandring i Længden næppe
vil være til Gavn for Tjenesten eller til Glæde for Dæksofficererne,
der efterhaanden som Tiden gaar paa mange Omraader vil have
vanskeligt ved at gøre ligesaagod Fyldest som den gamle Under
officersstand.
Endelig er Personellets forskellige Benævnelser og Antallet i
de forskellige Klasser udeladt af Søværnsloven og overført til
Tjenestemandsloven, hvorved Overblikket over Søværnets Indde
ling m. m. bliver betydelig vanskeligere end tidligere.
Kort efter at denne Lov var traadt i Kraft, nedsatte Marine-
ministeriet den 31. Oktbr. 1922 en særlig Kommission for at un
dersøge Driftsordningen paa Orlogsværftet og dettes tekniske
Hjælpemidler og Arbejdsmetoder m. v.
Anledningen til denne Kommissions Nedsættelse var en Kritik,
Nyt Maskinværksted paa Frederiksholm, opført 1916—17.
kun er styrket og udviklet gennem Søværnslovene af 1868, 1880
og 1909, skete der ved Søværnsloven af 7. August 1922 et gen
nemgribende Brud med Fortiden.
Blandt de vigtigere Nybestemmelser i denne Lov skal særlig
fremhæves:
Stillingen som kommanderende Admiral ophæves.
Chefen for Orlogsværftets Stilling forandres. Medens denne Stil
lings Virksomhedsomraade og Ansvar lige siden 1880 klart har
været fastslaaet i Loven, er man ved den ny Lov gaaet over til
om dette Emne at holde Bestemmelserne i mere almindelige Ud
tryk og slutte med en Henvisning til en kongelig Anordning, der
skal fastsætte de nærmere Regler. Denne kgl. Anordning er imid
lertid endnu ikke kommet.
Der er ved Loven oprettet Skibs-, Torpedobaads- og Undervands-
baadsdivisioner, der skal være en Støtte for Krigsberedskabet og
et selvstændigt Flyvevæsen.
Korpsinddelingen, som man hidtil har tillagt stor Betydning,
og som skriver sig fra 1856, er bortfaldet.
Det gamle Underofficerskorps, der ved den udmærkede Maade
paa hvilken det havde udfyldt sin Plads i Søværnet, havde vun
det almindelig Agtelse og Tillid er faldet bort og erstattet af
D æ k so f fic e r e r og af en ny Klasse B efalin gsm æ nd ,M id lertid ige
der var fremkommet over Orlogsværftets Bygning af Skibe for
andre Statsvirksomheder, nemlig to Dampfærger til Statsbanerne
og en mindre Motorfærge til Postvæsenet. Disse Arbejder faldt
udenfor de sædvanlige Arbejder, som man var vant til ved Skibs
byggeriet, de blev udført paa et Tidspunkt, hvor Orlogsværftet
var fuldt optaget af Arbejde, samtidig med at intet Privatværft
kunde paatage sig Arbejdet, og Priser paa Materialer og Arbejdsløn
var paa Toppunktet. Disse Omstændigheder i Forbindelse med, at
det paa Orlogsværftet udførte Arbejde i højere Grad er Præci
sionsarbejde end i Almindelighed forlangt paa private Værfter,
og Priskuranterne som Følge deraf noget højere, bevirkede, at
disse Nybygninger blev- dyre.
Paa Grundlag af disse 3 Nybygninger og uden at udvide Un
dersøgelsen til Bygningen af egentlige Krigsskibe, hvilket sikkert
vilde have givet et andet Resultat, afgav Kommissionen sin Be
tænkning den 31. Oktbr. 1923. I denne er Kommissionen gaaet
langt ud over den Opgave, der blev stillet den i Kommissoriet,
idet den uden at høre de Sagkyndiges Mening har stillet Forslag,
der i høj Grad tilsidesatte de militære Hensyn, saasom Ordning
af Kommandoforhold, Adskillelse mellem den rent militære og
den tekniske Del af Orlogsværftet, Bortsalg af Arealer, hvilket
vilde betyde en væsentlig Nedsættelse af Krigsberedskabet m. m.
124