166 / 285
del i en Række Aar (1734—1750), og fik vistnok noget ud af det.
— Men det almindelige Handels-Compagnie med Aktiekapital og
Statsunderstøttelse kørte helt i Grøften.
Saa var der intet andet tilbage. 1774 besluttede Kongen at
tage sig Handelen an til Rigernes Bedste. Den 16. Maj 1774 blev
de første Skridt gjort. En kongelig Handelsdirektion forestod fra
nu af Handelen paa Grønland sammen med den kongelige Handel
paa Finmarken, Færøerne og Island. De sidste gled ud efter-
haanden. Men Grønland forblev og er den Dag i Dag under
kongeligt Styre.
Den kongelige grønlandske Handel var den faste Haand, Grøn
land trængte til. Den skaffede i Løbet af nogle Aar Orden til
Veje. Der var mere end én Front at kæmpe paa. Den Gang var
det Hollænderne, der bestred den danske Suverænitet og Mo-
Skuffelser. Men man havde den Gang forstaaet, at Handelens
Velfærd beroede paa Grønlændernes, at dens eneste Grundlag
var Grønlændernes Produktion, en Byttehandel mellem dem og os.
Naturligvis var den kongelige grønlandske Handel et stort og
tungt Maskineri. Der var mange Hjul, der greb ind i hinanden.
Det kostede mere Kul, end det ydede Arbejde. Men sat i Gang
blev det ved at gaa af sig selv. Det kom til at betyde en Del i
adskillige Kriser. Handelen stampede sig sindigt gennem Ned
gangstider og Statsfallittens Virvar. Den tog imod den store
Krig 1807—14, da næsten alle dens Skibe blev opbragte af Eng
lænderne og næsten al Forbindelse med Grønland blev afskaaret.
Den skal ikke roses for sin Foretagsomhed og Hensynsfuldhed
mod Evropæerne i Grønland i den Periode, men den standsede
ikke, og det var allerede store Ting. Den tog Traadene op igen,
efter som Lejligheden kom. Den bar Monopolet gennem forrige
Parti af Den kg), grønlandske Handels Plads. 1924.
A xel Holm fecit.
nopolet. Og den Strid foregik ikke paa Papiret, men med Vaaben
i Haand. De danske Skibe var orlogsmæssigt udrustet for at af
vise de hollandske Hvalfangere og Frihandlere, der sværmede
paa Vestgrønlands Kyst. Men det endte med Danmarks fuld
komne Sejr. Og Forholdene i selve Grønland var ret lovløse.
Ikke blot Købmænd og Skippere, men ogsaa af og til Præsterne
gik uden om Monopolet og stak til Side, hvad der kunde ud
bringes til egen Fordel. Tidt kom Skibene til Danmark med mere
Kontrabande end lovlig Ladning. Efterhaanden blev dette ændret.
Det kongelige Monopol blev et Hegn omkring Grønland uden
noget Hul.
Det kongelige Styre havde Raad til at være hensynsfuldt mod
den indfødte Befolkning. Det hedder i den gamle Instruks:
„Handelens Betiente, Mandskabet, og overhovedet alle Europæere
i Landet bør med Kierlighed og Sagtmodighed omgaaes Indbyg
gerne, være dem til Hielp i hvad man kan, foregaa dem med
gode Exempler, samt nøie tilsee, at dem ingen Uret eller Over
last i nogen Maade vederfares.“ Den Forskrift blev alt i alt over
holdt. Den passede godt til det danske Lynne, og den var tilmed
et Vilkaar for Handelens Trivsel. Man havde for længst opgivet
de første Drømme om Guld og grønne Skove i Grønland. De
spøger endnu i utallige Projekter og har foraarsaget mange
Aarhundredes økonomiske Liberalisme, da Ordet Monopol blev
lagt for Had og den løsslupne Frikonkurrence førte det store
Ord. Gang paa Gang har den løbet Storm mod Grønland med
Krav om Monopolets Ophævelse, og hver Gang b)ev den slaaet
tilbage, ikke af Beviser, men af den sindigt virkende Mekanisme,
der hed den kongelige Handel, og det var en Lykke. Der blev
ikke gjort Fortræd ved teoretisk Eksperimenteren. Monopolet
blev baaret frem til Tiden nu, hvor der er vaagen Sans for
Samfundets Pligter over for de Værgeløse. Ikke fordi Ordet Mo
nopol lyder bedre nu, men fordi man har Mulighed for at se
Sagen indefra og forstaa, at det i Virkeligheden er og mere og
mere bør være et grønlandsk Andelsforetagende, hvor Grønlæn
derne udfører og indfører i Fællesskab til fælles Fordel. Og An
delsforetagender -— cooperation — er Tidens Slagord. Selv det
fri Amerika har begyndt at værne sine Eskimoer i Alaska ved
at bygge et saadant Andelssystem op. Her har den kongelige
Handel haft en Betydning for Grønland, der ikke kan vurderes
højt nok.
Men Risiko turde den aldrig løbe. Mekanismen taalte ikke store
Stød. Handelen var forsigtig med alle Noviteter. Igennem de 150
Aar har foretagsomme Danske i Handelens Tjeneste gjort Forslag
paa Forslag. Snart var det Fiskeri, snart Hvalfangst. Gik man
150