170 / 285
Søofficerer, hvorfor Generaladmiralløjtnant U lr ik C h r istia n
G y ld e n lø v e den 26, Januar 1701 sendte en længere Indstilling
til Kongen om en bedre Ordning og om en fyldigere Undervis
ning for de vordende Søofficerer. Den 26. Februar s. A. udstedtes
en kgl. Resolution, der bifaldt G y ld e n lø v e s Forslag. Allerede
9.-April s. A. kunde G y ld e n lø v e indsende nærmere udarbejdede
Forslag om Indretningen af den ny Skole og Forslag til Uni
form m. m. Alle disse Forslag approberedes af Kongen 26. April
s. A. Navnet Søe-Cadet-Kompagniet anvendtes dog først fra 1703.
Til den første Chef for det nye Korps udnævntes C h r isten
T h om e sen S e h e ste d . Til Undervisningslokaler anvistes nogle
Værelser paa G am m e lh o lm ud imod Holmens Kanal.
Af Reglementet for Undervisningen ser man, at Kadetterne
hver Morgen Kl.
6
V
2
mødte paa G amm el holm for derefter at
bivaane Morgentjenesten i H o lm en s K irk e. Derefter begyndte
Undervisningen, der omfattede følgende Fag: Navigation, Artil
leri, Skibskonstruktion, Regning (Mathematik), Ritzning (Tegning),
Skrivning, Geværexercits, Kanonexercits, Skarpskydning med
Kanon og Holmens Arbejder. Allerede kort Tid efter indførtes
Dans, i 1707 Engelsk og i 1713 Fransk som Undervisningsfag,
saaledes at Undervisning gaves særlig i de samme Fag, i hvilke
der undervistes i de følgende 100 Aar.
I 1714 ansattes en Lærer i Religion. Han skulde mode hver
Morgen, naar der var Undervisning paa Akademiet og „samme
steds med gudelig Andagt og Skikkelighed holde Bøn, som til
hver Dag i Ugen brugelig er, det samme han og hver Dags
Aften haver at efterkomme, naar Informationerne er til Ende“.
Desuden skulde han prøve alle Kadetterne, om de vare hjemme
i deres Kristendom. De, der ikke kunde gøre Rede for deres
Saligheds Sager, skulde da yderligere modtage Undervisning af
ham fire Timer om Ugen. Kadetternes Alder ved Antagelsen var
højst forskellig, varierende fra 10 til over 20 Aar. Uddannelses
siden var ligeledes højst forskellig. Kadetterne boede i Byen og
mødte kun til Undervisning paa Holmen.
Søe-Cadet-Akademiet var den første højere Skole i Danmark,
hvor Modersmaalet kom til sin Ret. Paa Universitetet taltes paa
den Tid kun Latin, det samme var Tilfældet i de lærde Skoler
og paa Landkadetakademiet taltes lige til Gul db er g’s Tid kun
Tysk, Paa Søkadetakademiet blev der lige fra dets Stiftelse ude
lukkende undervist paa Dansk, ligesom ogsaa alle Ordrer og
Skrivelser var danske. Mange gode Mænd er udgaaede fra Aka
demiet, den berømteste af alle, der har slidt dettes Bænke, er
ubestridt P e d e r W e s s e l, der blev Kadet den 11. Januar 1709 i
en Alder af lidt over 18 Aar. Da Krigen var til Ende, var han
Viceadmiral, medens enkelte Kadetter, der var optaget samme
Aar som W e ss e l, endnu var Kadetter.
S e h e ste d , der imidlertid var bleven Viceadmiral, afløstes den
7. December 1715 af Viceadmiral A. R o sen p a lm som Chef for
Søkadetkorpset.
I 1717 var der Planer om at opføre et Søkadetakademi paa
Gammelholm. Det blev imidlertid ikke til noget paa Grund af
Pengemangel. I 1725 paatænktes det at flytte Søkadetakademiet
sammen med Landkadetterne, der havde Akademi i det G am le
O p erahu s paa Hjørnet af Norgesgade (Bredgade) og
Blancoga.de(Fredericiagade). Denne Flytning blev endelig besluttet i Novbr.
1727 og Indflytningen skete lige efter Nytaar 1728. Denne Sam
menflytning med tildels fælles Undervisning for de
2
Slags Ka
detter var ikke overensstemmende med Chefens, Viceadmiral
R o se n p a lm s Ønske. Han gjorde i den Anledning gældende, at
det var skadeligt at fjærne Søkadetterne fra Holmen, Model
kammeret og Takkelloftet. Han slutter sin Indstilling, der ind-
sendtes den 18. Novbr. 1827 med at udtale: „For Gud konstate
rer jeg ej at kunne se andet end Kompagniets Ruin, om de tages
fra Holmen og inddeles under de andre Mestre, som sandelig ej
kan give dem den rette Information“. Følgen af hans Indstilling
var, at han allerede
8
Dage senere modtog Ordre til at afgaa
fra Stillingen som Chef for Søkadetkorpset. Han afløstes af Kom-
mandørkaptain F r e d e r ik Hoppe, der atter efter kun 3 Maane-
ders Forløb afløstes af Kaptainløjtnant G. F. le S a g e de F on te-
nay. Efter at Greve F r e d e r ik D a n n e sk j o ld -S am sø e den 26.
Marts 1735 havde faaet Overbestyrelsen af Søværnet, blev For
holdene for Søkadetterne forbedrede. Først blev de
2
Kadetkorps
adskilte fra hinanden, og den fælles Undervisning ophørte. Fra
1738 indførtes et særligt Kadetskib. I 1746 blev der paabegyndt
en Bygning paa Gammelholm til Søkadetakademi (se Billede i
Supplement „Før og Nu“ 1924, Pag. 48). Inden Bygningen blev
fuldført, blev der imidlertid taget anden Bestemmelse med den,
og Søkadetterne blev foreløbig, hvor de var.
I 1767 flyttede Landkadetterne til det nordostlige af Palæerne
paa Amalienborg (det B r o ck d o r ff sk e), det senere F r e d e r ik
den
8
d es P a læ . Søkadetterne fik nu G am le O p erah u s for sig
selv. Her boede de saa indtil 1788, da det ved kgl. Resolution
blev bestemt, at de
2
Akademier skulde bytte Plads, saaledes at
Søkadetterne kom paa A m a lie n b o r g , og Landkadetterne i GI.
Op e r a h u s.
Paa den Tid var Kommandørkaptain J ø r g e n B a lth a s a r
W in t e r f e ld t Chef for Korpset.
Paa Amalienborg havde Søkadetakademiet sin bedste Periode,
særlig medens H an s C h r istia n S n e e d o r ff var Chef fra 1797
til hans Død 1824. Fra denne Periode lever endnu mange Smaa-
historier, der viser det udmærkede Kammeratskab, som f. Ex.
følgende: Kadetterne blev holdt meget knapt med Brænde og
frøs derfor Vinteraftenerne paa de store Læsesale. En af Kadet
terne blev saa sendt ned for at stjæle Brænde i Brændekjælde-
ren. Man mærkede, at der var Svind i Brændebeholdningen og
en af Skoleofficererne stillede sig saa paa Lur for at fange den
Skyldige. En Aften lykkedes det virkelig for Løjtnanten at træffe
en Kadet i den mørke Kælder. Kadetten agerede imidlertid stum
for ikke at røbe sig, og Løjtnanten gav ham — for at mærke
ham — et Stød med den store Kjældernøgle i Panden. Næste
Morgen stillede hele Korpset som sædvanlig til Morgenparade,
alle Kadetter med en Bule i Panden. Kadetten, der den Aften
hentede Brænde var — efter mundtlig Overlevering — M agnu s
C h r istia n T h u lstr u p , f. 1808, død 1873 som kar. Kommandør.
S n e e d o r ff havde megen Interesse for Svømning. Under en
Svømmekonkurrence opflammede han Kadetterne ved at love
Sejrherren, at han maatte udbede sig en Gunst af ham. Sejr
herren, Kadet J en s L a u r its B a r fred , f. 1789, død som Kaptain,
Toldinspektør og Generalkrigskommissær 1855, udbad sig derefter
Tilladelse til at kysse Chefens smukke Datter B e tz y . Da Chefen
ikke forinden havde stillet nogen Betingelse, blev Tilladelsen
givet, dog med det Forbehold, at lignende Gunstbevisninger aldrig
mere vilde blive tilladte.
Paa A m a lie n b o r g blev Søkadetakademiet indtil April 1827,
da Palæet blev afgivet til Bolig for P r in s C arl F r e d e r ik (se
nere Frederik den 7de). Søkadetakademiet flyttede nu til Hjørnet
af Norgesgade og Toldbodvej (nuværende Bredgade Nr.
68
), som
blev købt for 40,000 Rdl.
Den kønne Gaard i Bredgade, som endnu ligger ret uforandret,
blev opført i 1755 i Barokstil som Nabo til Frederiks Hospital.
Den ejedes den Gang af Taxadeur C h r is tia n F r e d e r ic h Løwe.
Grunden var lang og smal og strakte sig helt ud til Amaliegade,
saaledes at der foruden Bygningerne blev Plads til en stor Gaard
og Have i Grundens østlige Halvdel.
Man faar et godt Begreb om Bygningen ved at se Taxation
til Brandforsikring, og man ser ogsaa, at man dengang fik noget
for Pengene. Løw e skriver den 24. Novbr. 1755, da Bygningerne
nærmer sig deres Fuldførelse, til Brandassurance-Compagniet og
anmoder om Taxation. Compagniet beordrer derefter Murmester
J a cob S c h jø n n in g og Tømmermester P e d e r H a s lin g til at
„begive sig til Velædle Hr. Taxadeur C h r istia n F r e d e r ic h
L øw es paa Hjørnet af Norgesgade og ud til Toldbod Veyen be
liggende Gaard under St. Annæ Øster Quarteer“ for at foretage
Taxationen.
Denne er saalydende:
„1) Bygningen bestaar ud til Norges Gade af 7 Fag Grund Muur,
og til Tolboe veyen af 5 Fag, Grund Muur til alle Sider. Byg
ningen er 22 Al. dyb, 3 Etager høj, med Kælder under hele
Huset, som er indrettet ud til Gaden til Leie Kielder eller viin-
kielder, ind til Gaarden under samme Bygning er Kielder til
Huusets Brug. Hovedmuuren midt i Huset er Grunn Muur. I den
første Etage kommer ind Kiørsel fra Gaden af een Port med
2
de
Porthammere over, derhend i samme første Etage er 4re loge
menter og en stor Forstue, hvorudi er anlagt en Italiensk Trappe,
som en nu ikke er færdig. I anden Etage er en stor Sal, 5 Kam
mere og Forstue, hvor udi Liger for bemeldte Trappe, som ikke
er færdig. I den 3die Etage er lige ledes som forbemeldte, Deer
over er Loftet hvilket alt en nu ikke er færdig giort, nemlig ud
og indvendig ikke af Pudset, og ingen Gulve lagt, men Plank-
154