S_FørOgNu_Supplement1

Nyt Pkt. 4) Et Tverhus af Grundmur til alle Sider,

Etager

højt, 30 Alen langt, I

Alen dybt, den nederste Etage er ind

rettet til Stald for 12 Heste, Staldkammer og 3 Remisser. Den

anden Etage er opsat med en Del Skillerum, som endnu ikke er

tilmuret oven over Loftet.

Forsikringen sattes herved op til 14,500 rd.

I November 1781 ønsker den daværende Ejer, Geheimeraad

C h r istia n L u d v ig von S tem a n , at hans Gaard i St. Annæ

Øster Quarter Matr. Nr. 71 J. J. yderligere forsikres til ialt

17500 Rd.

I 1801, da Gaarden tilhører Etatsraad L u gg e, vurderes den til

29400 Rdl. og i 1820, da den tilhører General-Krigs-Commissær

S ø e b ø tk e r , vurderes den til 58000 Rdl. Sølvværdi.

I 1826 blev Byg

ningen, som før

nævnt, købt til Sø-

kadetakademi, og i

April følgende Aar

fandt Indflytnin

gen Sted.

I 1845 blev Ejen

dommen forsikret

for 70000 Rdl. 1863

rømmes Forhuset,

lige efter at Kap-

tainløjtnant R. C.

M .Bruun havde af-

fløst Orlogskaptain

E du ard S u en so n

som Chef. Da Kri

gen saa brød ud,

blev det tomme

Forhus midlertidig

indrettet til Laza-

reth i Begyndelsen

af 1864. Efter Kri

gens Afslutning og

Lazarethets Ned

læggelse stod For

huset atter tomt en

Tid. Natten til den

11. Februar 1865

brændte imidlertid

Borgerdydskolen i

Bredgade, og Sko

len, som fik Tilla

delse til midlerti

dig at benytte den

tomme Bygning,

rykkede ind i denne

den 17. s. M.

1 1864 solgtes Ha

ven for 5000 Rdl.

til Gartner D a h l-

berg. Akademiets

Ejendom solgtes i Sommeren 1865 til Murmester L. P e te r s e n

for 50,000 Rdl. Ved Skoleaarets Slutning i Sommeren 1865

rømmede Akademiet de midlertidige Lokaler i Side- og Tver-

huset, hvorefter det husvilde Akademi foreløbig fandt Undervis

ningslokale i Søartilleriets Kontorbygning paa Christiansholm,

efter at denne Bygning havde faaet en Ombygning. Her forblev

Akademiet indtil det under Navn af S ø o f f ic e r s s k o le n i 1869

flyttedes til Pigeskolen i Nyboder, der i den Anledning fik en

kostbar Tilbygning. Det havde været billigere at bevare den

gamle smukke Bygning, der i 1883 ses at være vurderet til 225,400

Kr. Bygningen blev ved Lov om Bygningsfredning af 12. Marts

1918 fredet under Fredningsklasse B.

Vi bringer i det følgende en interessant Beskrivelse af Marmor

kirkens Historie fra 1749, da N ic o la i E ig tv e d paabegyndte

Piloteringen, til 1772, da S tr u e n s e standsede hele Foretagendet.

Beskrivelsen er en Gengivelse af Dr. F. J. M e y e r ’s i 1883 ud

komne Bog: „M a rm o rk irk en fra 1749 t i l 1772. Et B id r a g

t i l d en d a n sk e K u n s th is to r ie “.

M arm orkirken fra 1749 til 1772.

Hans højkongelige Majestæt Kong Frederik den femte var pragt

elskende, men ikke overdreven kunstforstandig. De skjønne Kun

ster interesserede ham egentlig kun, for saa vidt de kunde tjene

til at sprede Giands om hans Trone, og Kunstnerne satte han

ikke større Pris paa, med mindre de var Udlændinge. Og dog var

der i hans Tid mere Liv i Kunsten — og mellem Kunstnerne —,

end man ved første Øjekast skulde tro, thi manglede allerhøjst-

samme Monark end selv Inspiration, saa var han til Gjengæld omrin

get af Folk, som ikke undlode allerunderdanigst at inspirere ham.

Der var nu for Exempel det nys indstiftede højlovlige Skildrer-,

Billedhugger- og Bygnings-Akademi, som egentlig mere var op

rettet for at forherlige Kongedømmet af Guds Naade og den

kongelige Majestæt end for at virke til Kunstens Trivsel. Dets

Medlemmer tilhørte rigtig nok alle andre Nationer end den

danske, — de vare

Tyskere, Svenske,

Franskmænd, Eng

lændere eller Kvasi-

Englændere,— men

de forstod alle til

Hobe fortræffeligen

at gjøre et svimlen

de Antal om just

ikke af Statuer, saa

dog af Buster, Por-

trætmedailloner og

Reliefbilleder af

hans Majestæt, at

afskildre allerhøjst-

samme i det uen

delige paa Lærre

det snart i fuldt

Korpus, snart i Knæ

stykke, snart i

Brystbillede, at

stikke Monarken i

Kobber, male ham

i Snusdaase-Minia-

tur, skjære ham i

Onyx eller Karneol,

i Elfenben ellerPer-

lemor, præge hans

allernaadigste Aa-

syn i Medailler og

Skuepenge, — thi

man var grumme

loyal i de Dage, og

saadan Loyalitet

betalte sig i Reglen

ganske godt, naar

man varUdlænding.

Saa var der end

videre den talent

fulde og alsidige

Nürnberger M a r

kus T u sch e r , som

næsten var lige saa

meget værd som et

helt Akademi; han

forstod at gjøre

hans Majestæt det

indlysende, at der

snarest muligt

burde rejses en

Rytterstatue af

allerhøjstsamme et

Steds i Residens

staden, for Exempel paa det gamle Amalieborgs Emplacement.

Ludvig den fjortendes

Statua equestris

knejsede jo stoltelig paa

Place de Victoires i Paris.

V.ar

maaske ikke Frederik den femte

nok saa stor og berømmelig en Monark som Ludvig den fjortende?

Dernæst var der højtstaaende Officerer og Ingeniører og Byg-

mestere, som K r ie g e r og T hu rah og E ig tv e d , og byggelystne

Stormænd og byggelystne Rigmænd, som gjorde Kongen det be

gribeligt, at hans Majestæt ved sit Bud allernaadigst burde frem

trylle en hel ny By af Jorden, derude i det gamle Amalieborgs

Have, paa den anden Side Hallandsaas.

Og endelig var der Præster og gejstlige Personer nok, som be

viste saa klart, som to og to er fire, at der i den af hans Maje

stæt eventuelt skabte nye Del af Residensstaden Kjøbenhavn, —

hvilket nye Kvarter naturligvis skulde bære hans Majestæts glo

riøse Navn og kaldes Frederiksstaden, — burde rejses en ny og

storladen Kirke til Guds og Kongens Ære, hvilken nye Kirke

naturligvis burde bære Navnet Frederikskirken.

Som man ser, manglede det ikke paa Inspirationer. Hans Maje

stæt fandt, at Akademiet og de udenlandske Akademikere og

Markus Tuscher og Ingeniørerne og Bygmestrene og Thurah og

Eigtved og de byggelystne Stormænd og Præsterne og Bisperne

alle til Hobe havde Ret. Og Kunstnerne og de fremmede Akademi

professorer gave sig saa med fordoblet Iver til at poussere og

modellere og male og støbe og gravere og hugge og ciselere og

Frederikskirken, Jardins 1758 antagne Projekt. Det mørke Stykke er Ruinen i 1874.

158