177 / 285
hvilke sidste kun to vides at være bevarede til vore Dage, nemlig
de tvende mindre Billedstøtter Orfevs og Eurydike, — eller Apollo
og Flora—, som nu tillige med Barattas „Samson“ staa i Nicherne
paa Herkuleslogen i Rosenborg Have. Den nordlige Del af Tomten,
altsaa det, der laa fjernest fra Zebaothskirken, blev derimod ind
rettet til en Mønstringsplads for Kjøbenhavns Garnison og adskilt
fra den nys omtalte og nys anlagte kongelige Have ved en sani-
Haver og ved alle kongelige Slotte i lige Ma,ade; man havde endog
ottekantede Urtepotter og ottekantede Kjoleknapper.
Som vi have skildret det, saa altsaa det nævnte Terræn ud, da
Kong Frederik den femte, efter af være tilbørlig inspireret, befa
lede, at F r e d e r ik s ta d e n skulde blive til. Ved kongeligt Reskript
af
12
. September 1749 anordnedes det, at Amalieborg Have, som
det fornævnte Anlæg op mod Garnisons Kirke endnu kaldtes, som
Anonymt Forslag til Frederikskirken, 1750erne.
Tilh. Rigsarkivet.
Facade-Tegning mod Norgesgacle med et Søjle-Parti. 1 Frontespicen er i Ramme Hs. kgl. Majestæts allerhøjeste Navnetræk, og paa Siderne af Frontespicen 2 Symboler
gennem liggende Figurer paa Portalen. Imod Nye Kongens Gade er Portalen med Søjler og i Frontespicen anbringes det kgl. Vaaben. Til Siden for denne Fronte-
spice findes 2 liggende Figurer forestillende Danmark og Norge.
menhængende Række af Orangeri- og Staldbygninger, i hvis Midte
der hævede sig en o t t e k a n t e t Belvedere eller Pavillon, hvorfra
hans Majestæt i al Magelighed kunde „anse“ Krigsfolkets Manøvrer
og Exercitier nede paa Mønstrepladsen. Det o tt e k a n te d e faldt
i Tidens Smag den Gang: Fredensborg Slot dannede med sine
Tilbygninger et ottekantet Komplex, Parken samme Steds var
ottekantet, Damme og kunstige Øer ligesaa, Frydenlunds og Rosen
borgs Lysthuse ligeledes, Bassiner og Pavilloner i alle kongelige
og Mønstrepladsen skulde raseres og udlægges til Byggegrunde. —
Det var N ic o la i E ig tv e d , der havde udkastet Planen til Be
byggelsen. Han var kommen til Verden som fattige Bønderfolks
Barn i Landsbyen Egtved under Skjoldmesholm Birk, og han var
døbt Niels Egtved, men da han siden blev Officer og en fornem
Mand, kunde han naturligvis ikke længere bære det simple og
enfoldige Bondenavn, og saa lod han sig kalde Nicolay Eigtwedt.
Allerede som Yngling havde han forladt Danmark for at
¡Supplement til „Før og N u“. 1924.
161