S_FørOgNu_Supplement1

Lykken i Udlandet. Han fandt da ogsaa for saa vidt i fremmede

Lande, hvad han aldrig vilde have fundet i sit Fædreland: han

blev Officer, endog i Genikorpsot, i kurfyrstelig sachsisk Tjeneste,

og uddannede sig der og ved senere Studium til en habil Byg

mester og Ingeniør. Kristian den sjette kaldte ham hjem, tog ham

i sin Tjeneste, uanset at hans Vugge havde staaet i en Bonde

hytte, og gjorde ham

til Kapitajn, —hvad

han havdedrevetdet

til i Sachsen, — og

kongelig Bygmester,

et i de Dage næsten

enestaaende Tilfæl

de her hjemme. I

1749 var han naaet

til at blive Oberst

løjtnant og Hofbyg

mester, siden drev

han det endog til

„Obrister“.

Efter Eigtveds Ge

neralplan og Grund

tegning skulde nu,

som sagt, det tidt

ommeldte store Ter

ræn mellem St. An-

næplads, Havnen og

Stranden bebygges,

og hans Majestæt lod

sine Stormænd og

Byens Rigmænd

vide, at de havde at

bygge samme Steds

og bygge storladent,

hvad bemeldte Stor

mænd og Rigmænd

ikke lode sig sige to

Gange, saa meget

mindre som de kun

de udvælge sig Byg

gegrunde uden Be

taling og fik adskil

lige Aars Frihed for

Indkvartering og

lignende Byrder og

Paalæg. Snart rej

ste det ene Palads

sig der ude ved Si

den af det andet.

Paa den — naturlig

vis ottekantede —

Plads, som skulde

udgjøre Centret i

den nye By, og som

siden er bleven kal

det Amalieborg

Plads, opførtes det

Levetzauske, det

Brockdorffske, det

Schackske og det

Moltkeske Palais;

paa Hjørnerne af

den nye Frederiks-

gade rejstes det

Bernstorffske og det

Dehnske Palads og

paa den hidtil ube

byggede Side af

Bredgaden byggedes

den Berkentinske

Gaard, som nu hed

der Schiminelmanns

Palais. Skraas over

for dette sidste, paa

den anden Side af

Bredgaden, laa alle

rede den Gang bl. a.

Operahuset, det se

nere Landkadet-

Akademi, der noget

over en Menneske

alder tidligere var

bygget af Italiene

ren M a r c a n to n io

P e lli og Sachseren

Hans W ied ew e lt ,

og det Danneskjold-

Laurvigske — nu Moltkeske — Palais, der var opført af den

fortjente, men nu næsten forglemte danske Bygmester Johan

Kor n el i us K rieger, Stamfaderen til den vidt udbredte Krieger-

ske Slægt.

Hvad angaar den Heststatue, som Kong Frederik den femte til

lod, at man rejste til Ære for ham i levende Live, og som skulde

have og fik sin Plads midt paa den nysnævnte ottekantede Plads

i Frederiksstaden, da vilde det føre os for vidt her at skildre alle

de febrilske Anstrengelser, der anvendtes for at faa fat i en

Billedhugger og en Broncestøber til at udføre dette store Værk,

at omtale alle de latterlige og ydmygende Skridt, hvortil den

kongelig danske Regering nedlod sig for at vinde de toneangivende

udenlandske Kunst

neres Gunst alle de

diplomatiske Noter

og Sendelser, der af

gik herfra, alle de

Gratialer og Grati-

fikationer og Dota

tioner, der udbetal

tes, hele den hæs

blæsende Forhippet-

hed, der udfoldedes,

indtil man endelig

langt om længe hav

de sikret sig en ha

bilfransk Billedhug

ger, Monsieur S a ly

og en, ligeledes

fransk Broncestøber,

P ie r r e Gor, som

saa kom her til Kjø-

benhavn, udførte

Værket og i en Aar

række lode sig be-

neficiere med Gagor

og Gaver og Pensio

ner af uhyre Stør

relse, at udbetale af

hans Majestæts Par

tikulærkasse. Hvor-

meget denne Hest-

statues Tilbliven har

kostet bemeldte Par

tikulærkasse, se vi os

i Øjeblikket ikke i

Stand til at opgive;

det asiatiske Kom

pagni, som efter

Kongens Yndling

Grev M o ltk e s Ind

skydelse i sin over

strømmende Loyali

tet havde udbedt

sig og erholdt aller-

naadigst Tilladelse

til at bekoste Udfø

relsen af den nævn

te Rytterstatue,

maatte punge ud

med ialt 590,836 Rd.

Sk. dansk Ku

rant, hvilket efter

Pengenes nuværen

de Værdi omtrent

vil svare til mellem

halvtredie og tre

Millioner Kroner.

I Forbi gaaende

bemærket: overalt,

hvor der i dette

Skrift tales om Rd.

eller „Daler“, menes

„Rigsdaler dansk

Kurant“. En saadan

maaantages at have

liavt lige saa stor

Kjøbeevne som sex

Kroner i vore Dage,

da Pengenes Værdi

er sunken til langt

under det halve af,

hvad den var i de

Tider, hvilket den

gunstige Læser be

des at erindre.

Hvad nu endelig

d e n n y e K i r k e ,

man vilde opføre,

angaar, Frederiks-

kirken, eller M ar

m o r k ir k e n , som

den senere i lang

Tid hed, da drejede det sig allerførst om at finde en passende

Plads til den. Langt om længe fandt man det formaalstjenligt at

henlægge den i Prinsesse Charlotte Amalies Have paa den nord

lige Side af Dronningens Bredgade, midtvejs mellem det nys om

talte Operahus og det Danneskjold-Laurvigske Palais; den vilde

saaledes komme til at ligge lige ud for den projekterede nye

Anonymt Forslag til Frederikskirken, 1750erne.

Billedet viser Hovedindgangsdøren til Kirken. Paa liver Side findes 2 Loger over hinanden, og over Indgangs

døren er Hs. kgl. Majestæts Stol, og til begge Sider Deres kgl. Højheder Kron- og Arveprinsens samt Prinses

sernes Stole. Over disse høje Herskabers Stole findes et Pulpitur og over dette et Yindue.

162