S_FørOgNu_Supplement1

181 / 285

„employeres“sexten tusende Daler aarlig, nemlig to tusende Daler
maanedlig i hver af de otte Maaneder fra April til November.
Den dirigerende Bygmester, Hr. „Obrister Nicolai Eigtwedt“, som han
nu hed, har maaske fundet den af Monarken saaledes anviste Sum
lovlig knap tilmaalt, især da Kongen ved Eigtveds indsendte Be­
regninger var sat i Kundskab om, at alene de ved Nedramning
af Pæle og Udmuring af Fundamentet foraarsagede Udgifter vilde
løbe op til den respektable Summa 37686 Rd. 68 Sk. Kurant (omtr.
228000 Kr. i vore Penge). Den nævnte Resolution af 4 April stod
ved Magt til Udgangen af Aaret 1756; ved en ny Resolution af
2 April 1757 bestemtes der da en Sum af 40000 Rd. Kur. (i Stedet
for 16000 Rd.) aarlig til Bestridelsen af de ved Bygningsarbejdet
forefaldende Udgifter.
Der maatte stadig pumpes Grundvand op. Til dette anstren­
gende Arbejde benyttedes et helt Regiment af hans Majestæts
Fæstningsslaver, dog kun „ærlige“ Slaver, og da en Arbejder er
sin Løn værd, selv om han er en Slave, anordnede den gode Kong
Frederik den femte ved kongelig Resolution af 16 September 1750,
at hver af de tyve ærlige Slaver, som betjente Pumperne, daglig
(fra 24 August s. A.) skulde nyde „et Traktement“ af to Skilling
lybsk, Justitssergenten, som havde Opsynet over bemeldte Slaver,
fire Skilling lybsk daglig. Som man ser, skattedes altsaa den
Gang én Sergent lig med to Slaver.
Foruden Slaver anvendtes ogsaa hans Majestæts Musketerer og
Landsoldater til Arbejde i Grunden og til Haandlangergjerning.
Hvor mange Fædrelandsforsvarere der saaledes virkede her til
Guds og Kongens Ære, finder jeg ikke antegnet, men at det ikke
har været faa, fremgaar af, at der til dem i Tidsrummet fra 1750
til 31 Mars 1756, da Jardin tiltraadte, udbetaltes en Sum af
13425 Rd. 32 Sk. Kur. — i vore Penge nogle og firsindstyve tusende
Kroner — i Arbejdspenge, og det skjønt de næppe nøde større
dagligt „Traktement“ end de nys omtalte Fæstningsslaver. Disse
arbejdende Soldater stode under Kommando af en Løjtnant A gri-
c o la , der — mirabile dictu — var avanceret fra Sergent til Løjtnant,
og som iøvrigt allerede tidligere i Egenskab af Tilsynshavende
havde været virksom ved Opførelsen af Kristiansborg Slot. Om
Løjtnant Agricola i Lighed med forommeldte Justitssergent nød et
dagligt Gratiale af nogle Skilling lybsk, kan jeg ingen Oplysning
give om. Hans Efterfølger som Opsynshavende fik en liden fast Løn.
Arbejdet i Grunden var baade anstrængende og ikke uden Fare,
og adskillige af de der sysselsatte kom til Skade. Den 30 Novem­
ber 1750 tilstodes der saaledes Musketer P e te r H e ld t, af Kapi-
tajn P as s au s Kompagni, i Følge kongelig Resolution et Beløb af
10 Rd., fordi han var bleven lemlæstet ved Kirkearbejdet, og —
karakteristisk nok —- den nævnte Kapitain Passau 15 Rd, Kur.
— altsaa mere end den lemlæstede — til at hverve en anden
Musketer for. Lignende Tilfælde forekom senere hyppigt, saa
hyppigt, at den gode Kong Frederik fandt sig foranlediget til ved
kongelig Resolution af 24 December 1750 at anordne, at „de be­
skadigede Soldater“ ikke alene skulde nyde „deres Traktement
ved Regimentet“, men ogsaa deres Arbejdspenge af Kirkebygnings­
fonden lige med deres „ubeskadigede“ Kammerater.
Da senere hen, i 1758, det nys opførte Frederiks Hospital var
saa vidt, at det kunde modtage syge, befalede Kongen ved Reso­
lution af 9 September nævnte Aar, at de ved Kirkebygningsarbej­
derne tilskadekomne Soldater og Haandlangere skulde indlægges
i nævnte Hospital, hvor man sk u ld e modtage dem, selv om „die
Anzahl der krancken im Hospital complet wäre“.
Ogsaa af de ved Bygningsarbejdet sysselsatte Haandværkssvende
kom saa mange til Skade under Udøvelsen af deres Dont, at
Kongen ved nys nævnte Resolution af 24 December 1750 fandt
Anledning til at tilstaa Hofkirurg W o h le r t et aarligt Lønnings­
tillæg af 80 Rd. Kurant „für die Cuur der beschädigten Hand­
werks-Gesellen“.
Tiden gik, og Arbejdet skred frem. I de første Maaneder af
Aaret 1750 var der paa Eigtveds Foranstaltning bleven afholdt
offentlig Licitation over Murerarbejdet, Tømrerarbejdet, Smede­
arbejdet o. s. v. ved Bygningen som og over Leverancen af de for-
skjellige Bygningsæmner; Protokollen over de afholdte Licitationer
blev, ledsaget af en Forestilling af 22 April fra hans Majestæts
Kirkebygnings-Kommission, — thi der var allernaadigst nedsat en
saadan under Yndlingen Grev Moltkes Forsæde, — indsendt til
Monarken, som approberede nogle af de gjorte Tilbud den 27de
s. M., de øvrige den 15 Juni s. A.
Piloteringsarbejderne vare langt om længe forbi, og Frans Joseph
Zuber, Hoftømmermester og Maskinist ved Hoftheatret, der havde
udført det, havde ved Nedramning af et mægtigt Antal Pæle gjort
den løse og fugtige Grund skikket til at bære den uhyre Byrde,
der skulde hvile paa den. Hofmurermester Michael K ra u sse og
Eigtveds Konduktør og højre Haand, Løjtnant Georg David A n thon ,
„Informator udi Ritze-Konsten“ ved Akademiet og siden September
1751 kongelig Bygningsinspektør, vare ivrigt beskjæftigede med
at udmure Fundamentet, og Hofstenhugger F o r tlin g , en duelig
og virksom Mand, siden vor store Bygmester Harsdorffs Sviger­
fader, og hans talrige Svende tilhuggede mange tusende Kubikfod
Sandsten til Brug ved Bygningens Opførelse. Umaadelige Masser
af forskjellige Bygningsæmner opdyngedes paa Pladsen, der holdtes
afspærret for uvedkommende ved et af Zuber opført højt Planke­
værk: raa og hugne Sandsten, Kalk, baade lædsket og ulædsket,
Millioner af Mursten, — man erindre, at den Gang havde man
endnu ikke besluttet sig til at gjøreKirken til en „Marmorkirke“,
— Mursand, Tømmer i Massevis og af alle Dimensioner, senere
ogsaa norsk Marmor, baade gult og hvidt, som i hele Skibslad­
ninger bragtes hid fra det nordlige Broderland og udlossedes
under Kranen ved Søkvæsthusets Bulværk paa Kristianshavn, —
og vendte man Øjet bort fra de uhyre Dynger af alskens Byg-
ningsmaterialier, mødte det Løftemaskiner og Rambukke og Kra­
ner eller „Setz-Machiner“ og Spil og Tailleværker og Pumper og
Trækkemaskiner og Stenhuggerpladser ogMarmorskærerier og Kalk­
kuler i det uendelige, og ærlige Slaver og arbejdende Musketerer
og tømrende og murende, huggende og meislende Haandværks­
svende, mellem hvilke myndige Formænd og Opsynshavende og
velagtbare Mestere og Entreprenører skrede omkring med aarvaa-
gent og agtpaagivende Øje, paa det at alt maatte gaa vedbørligt
til og intet forsømmes. Og omkring paa Byggepladsen, mellem
arbejdende Musketerer og Fæstningsslaver, spankulerede fra Mor­
gengry til Kvæld rank og stiv som et Grantræ Ex-Sergent og nu
hans kongelige Majestæts Løjtnant A g r ic o la , med barske Blikke,
Dupskoen af Kaarden vendt mod Skyerne, lang Pisk i Nakken
og sin gamle Korporalsstok i Næven.
Af Leverandører og Entreprenører maa —• foruden E ig tv e d ,
der, allerede fra 1753, leverede en Del Marmor, — nævnes F o r t­
lin g , som foruden Sandsten og Kalk ligeledes leverede en Del
Marmor, Zub er, der havde paataget sig Leverancen af Tømmer,
Handelshuset A p p e lb y , fra hvem man fik det nødvendige Tov­
værk, Handelshuset O b e r k am p ff & B o n fils , der leverede en
stor Masse Kalk, og Smeden Da jo n , — Farbroder til den senere
bekjendte Billedhugger Nicolaj Dajon —, som havde overtaget
Smedearbejdet. Umaadelige Masser af Søm og lignende leveredes
fra de Danneskjold-Laurvigske Fabrikker og fra Dockums Fabrik i
Lyngby; de til Bygningen nødvendige Mursten præsteredes dels af
Hofmurermester Michael Krausse, dels og hovedsagelig kom de
fra Flensborg. Til at have Opsyn med disse Mursten og for at
udføre Tællingen af samme ansattes ved kongelig Resolution af
31 Juli 1751 Sieur S e v e r in eller S ø ren K r ie g e r , aRdste Søn
af Justitsraad og Hofbygmester Johan Kornelius Krieger og Hustru
Anna Mathiesen, Datter af Klokker og Regnebogsforfatter Søren
Mathiesen; han havde en aarlig Løn af et hundrede Daler. Byg­
ningsforvalter var Sieur H in r ic h B lo c k , der nød en aarlig Gage
af 150 Rd. Kurant, Bygningsskatmester (fra 15de Marts 1750) var
hans Majestæts Justitsraad og Kabinetssekretær H in r ic h K ri­
s tia n E sm a rch , — eller v. Esmarck, som han skrev sig, da han
var bleven Etatsraad, — der for den ham saaledes paahvilende
Kasserer- og Regnskabsførervirksomhed nød en aarlig Løn af tre
hundrede Daler.
De nys anførte Gager og Lønninger vare ganske vist ikke over­
vættes generøse, men hans Majestæt havde ogsaa ganske andre
Ting at give Kirkebygningsfondens Penge ud til end til Skrivere
og Murstenstællere, Bygningsforvaltere og Kasserere og Kabinets­
sekretærer. Det store Byggeforetagende kostede Penge, og det
mange. Yi ville gjøre en lille Beregning over, hvad der gik med
fra Arbejdets Begyndelse og til Udløbet af Regnskabsaaret 1755,
— da J a r d in , om hvem vi ret strax skulle melde, traadte til —;
interesserer dette lille Regnestykke ikke den venlige Læser, kan
han jo let springe de følgende Linier over.
Indtil den 31te Mars 1756 var der altsaa i alt medgaaet:
til „Gerathschaften pp. behufs der Håndlanger
Arbeit“ ............................................................ 2766 Rd. 40 Sk. K.
Træmaterialier................................................. 4206 — 46 —
Istandsættelse af et Plankeværk om Bygge­
pladsen ............................................................ 24 — 24 —
Mursand.............................................................. 1073 — 32 —
6 Millioner 499 Tusende 981Mursten . . . 43257 — 89 —
13584 s/i Tønde K alk ...................................... 8219 — 89 —
Smedearbejde................................................... 295 — 19 —
Tømrerarbejde................................................... 2492 — „ —
Murerarbejde..................................................... 3645 — 11 —
Rambukke m. m 1150 — 56 —
Kranen ved Søkvæsthusets Bulværk 385 — 26 —
4032 Kubikfod norsk Marmor (til den ne-
derste Sokkel)............................................... 5040 — 73 —
68980 Kubikfod norsk Marmor (til den
indvendige og udvendige Beklædning). 65277 — 76
Marmorsave....................................................... 908 — 66 —
Udbetalt til tilskadekomne.......................... 62 — „ —
Godtgjørelse til Toldvæsenet for Skibene
med Marmor, Sandsten o. s.v. (disse vare
ved kgl. Resolution af 26. Febr. 1751
fritagne for Akcise, Lastepenge, Stem­
pelpapir og Skriverpenge)....................... 425 — 57
Haandlangere (Agrikolas Soldater o. s. v.). 13425 — 32
Gager og staaende Udgifter:
Esmarch 1875 — „
B lock .................................................................... 906 — 15
K rieger 576 — 62
Wohlert 380 — „
Brugen af Bulværket ved Søkvæsthuset å
10 Rd. maanedlig........................................ 550 „
Jardin d. yngre 1500 „
Jardin d. æ ldre 2000 „
Summa . .. 160444 Rd. 45 Sk. K.,
hvilket i vore Dage, da Pengenes Kjøbeevne er sunken saa bety-
deligt siden Frederik den femtes Tid, vilde svare omtrent én
M illio n K roner.
165