179 / 285
Frederiksgade og den ligeledes endnu kun projekterede ottekan
tede Plads, der skulde danne Centret i den nye Frederiksstad.
Prinsessen resolverede sig ogsaa til at afstaa sin Have til saadan
from, Gud og Monarken velbehagelig Brug; om hun gjorde det
nolens
eller
voltns,
er jeg ikke i Stand til at afgjøre.
Hans Majestæts Arkitekter og Ingeniører fik nu Ordre til at
udarbejde Planer for
den nye Kirkes Op
førelse og allerun
derdanigst forelæg
ge Monarken saa-
danne Planer. Der
indkom
„nombre de,
projets“,
som det
hedder i Fortalen til
Jardins Værk over
Marmorkirken, alt-
saa upaatvivlelig
ogsaa fra de fire
dueligste Arkitekter
den Gang her hjem
me: K r ie g e r (død
1755), T h u rah (død
1759), Ei g tv e d (død
1754) og M arku s
T u sch er (død 1751),
men Eigtveds Ud
kast blev foretruk
ket, hvad der frem-
gaar af, at det var
ham, som ledede det
store Byggeforeta
gende i den første
Tid.
Saabegyndte man
da. Men Grunden
var løs og sumpet,
og i de første Par
Aar havde man nok
at gjøre med at ud
grave og opfylde og
jævne og pumpe og
pilotere i det uen
delige, og man var
endnu langt fra fær
dig med Grunden,
da Jubelfesten for
det oldenborgske
Kongehus stundede
til (Oktober 1749),
og ved den Lejlighed
skulde Grundstenen
til Kirkebygningen
lægges af hans Maje
stæts egen allernaa-
digste Haand, enten
man saa var færdig
med Pumpning og
Pilotage eller ej.
Det er altsaa. rime
ligt, at man har havt
svært travlt, da det
stundede ad Oktober
til. Og da saa nævn
te Oktober kom og
Festen med den, da
gjenlød alle hans
Majestæts Riger og
Lande af Klokke
klang og Jubelsang
og Salutskud og
Frydeskrig, og der
blev holdt Mønstrin
ger og højtidelige
Gudstjenester og
loyale Fester og
prægtige Illumina
tioner og smagløse
Transparenter og
lærde, opstyltede og
bombastiske Skole-
haranguer i hver en
Vraa, og det reg
nede ned med For
fremmelser og Ud
nævnelser og kon
gelige Naadesbevis-
ninger, og der sloges flere Medailler i de Dage end nu i et halvt
Aarhundrede, og ved Hove gik det lystigt til med Fester og Baller og
lukulliske Taffeler, ved hvilke sidste hans Majestæts gamle Hof
konditor, Sieur M aas, ret havde Lejlighed til at vise sit Talent
ved hele vidtløftige arkitektoniske og fortifikatoriske Konstruk
tioner af Sukkerværk, og paa Festens sidste Dag, den 30te Okto
ber 1749, nedlagde hans Majestæt Kong Frederik den femte aller-
naadigst Grundstenen til Marmorkirken. Herom berettes der i
„Postrytteren“ for 31 Oktober som følger:
I Gaar behagede Hans Kongel. Majestæt geleydet af Hans Høy-
Fyrstelige Durohlauchtighed Hertugen af Sachsen-Hildburghau-
sen, som sadd i Vognen hos Hans Majestæt, De Høy-Fyrstelige
Durchlauchtigheder
af Holstein og De
Høye Riddere af
Elephant og Danne-
broeg Ordenen at
begive Sig ud til
Hendes Kongel. Høy-
heds Princesse Char
lottes Hauge udi
Store Kongensgade,
hvor Hans Høy-Ær-
værdighed Hr. Bi
skop Hersleb først
holdt en kort dog
fyndig og ziirlig Ta
le, — (over Genes.
28.22: den Sten skal
være et Guds Hus)
— og efterat Talen
var til Ende, beha
gede Hans Kongel.
Majestæt under
Paukkers og Trom
peters Lyd aller-
naadigst at lægge
den første Steen til
den Kirke, som paa
bemeldte Plads skal
bygges, og blev udi
samme Steen med
Hans Kongel. Maje
stæts egen Allerhøy-
este Haand lagte en
Deel kostbare Jubel
og andre Medailler
baade af Guld og
Sølv. Efterat Hans
Majestæt var kom
men derfra tilbage,
bleve fra Slots-Al
tanen til det paa
Slots-Pladsen i utal
lig Mængde staa-
ende Folk udkastet
tre Slags Jubel-Me-
dailler.
Om Eftermidda
gen beærede de Al
lerhøjeste og høje
Herskaber „den
Danske
Comoedie
“
med deres allerhøje
ste og høje Nærvæ
relse, og om Aftenen
var der stort Gala-
Taffel paa 80 Ku
verter og to Mar
skaltafler og der
efter et stort Ball“,
som varede langt ud
paa Natten.
Den største af de
oven for berørte Me
dailler var gjort af
A rb ien ; den vejede
fjorten til femten
Lod, var prydet med
Portrætter af de tolv
oldenborgske Kon
ger og forsynet med
en lang bombastisk
Indskrift i det la
tinske Sprog. Den
anden Medaille
vejede fem til sex
Lod og var skaaret
af Hofmedaillør
W in sløw ; den tre
die, ventelig den,
som i størst Antal
blev udkastet fra Slotsaltanen, vejede kun to Lod og var for-
færdiget af Medailløren Georg Vilhelm W a h l, en af Lærerne
ved det ældste Kunstakademi, da dette havde Lokale i det
gamle Posthus bag Børsen; begge disse to sidste Medailler bare
naturligviis Monarkens Brystbillede og en pompøs og opstyltet
Indskrift.
Anonymt Forslag til Frederiksklrken, 1750erne.
Alter, Prædikestol og Orgel.
Til begge Sider af Alteret er i Nicher anbragt 2 Figurer, forestillende det gamle og nye Testamente
gennem Moses og Johannes. Over Orgelet findes et Yindue,